Hjørring

Lukker tre bagerbutikker

Tre Guldbageren-butikker forsvinder i Hjørring

Arkivfoto: Torben Hansen

Arkivfoto: Torben Hansen

HJØRRING:Tina og Jesper Petersen har lukket deres tre GuldBageren-butikker i Hjørring: Solbakken på Hans Chr. Høyrupsvej, Håbet i Bispensgade og så den butik, som har været placeret i Superbest på Frederikshavnsvej - sidstnævnte sted blev kunderne mandag mødt af et opslag, der forklarede situationen; og brødet var leveret fra en anden Superbest-butik.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra bagerparret, men hos GuldBageren A/S - den frivillige kæde, som Tina og Jesper Petersen har været en del af - bekræfter man, at butikkerne lukker.

Den konstituerede formand for GuldBageren, Hanne Poulsen, der er bagerfrue i Køge, siger generelt omkring udviklingen:

- Det er flere forskellige årsager til, at så mange bagere må lukke. En af årsagerne er nok, at der er kommet ny lukkelov. Det betyder, at folks indkøbsvaner har ændret sig. Der er mange, der har mistet omsætning om søndagen, og så kan man ikke længere få økonomien til at hænge sammen. Og så betyder det selvfølgelig også noget, at man kan købe friskbagt brød i flere og flere butikker, siger den konstituerede kæde-formand.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst