Fjerritslev

Lukker ungdomspension

Ungdomspensionen Orkidehøj i Fjerritslev nedlægges hurtigst muligt. Det har børne-og familieudvalget besluttet.

Pensionen fik en kort levetid. Den blev etableret i 2010 i fem lejemål hos Fjerritslev Boligselskab. Der har været to beboere, som nu begge er over 18 år. De hører derfor nu under voksenområdet. - Der er ikke nye beboere på vej. Derfor er det helt naturligt at lukke, siger Søren Brink (K), formand for børne- og familieudvalget. Han tilføjer, at der tidligere har været et ønske om at lukke stedet på grund af for få beboere, men det mislykkedes. - Så sent som ved budgetforhandlingerne ville vi gerne have stedet lukket, men det kunne der ikke samles flertal for, siger Søren Brink. Der er ansat to medarbejdere, som fremover skal arbejde i Familiecentret.