Lokalpolitik

Lukket bibliotek er solgt til advokater

SÆBY:Det tidligere Sæby Bibliotek på Frederikshavnsvej i Sæby - en fleretages gammel markant bygning med særpræg - er solgt til Sæby-firmaet Advokaterne på Torvet. Dets indehavere er advokaterne HenrikAndersen og Jens Chr. Christensen. Købsprisen ønskes ikke oplyst. Men Sæbys Kommunes borgmester, FolmerHansen (V) vil dog godt oplyse, at den overstiger de 1,6 mio. kr., kommunen satte som mindstepris, da den gamle bygning, der oprindeligt blev opført til tekniske skole, blev udbudt til salg. Det skete i forbindelse med, at biblioteket for kort tid siden rykkede ind i et nybyggeri. Borgmesteren oplyser samtidig, at der indkom fem tilbud på bygningen. Nogle af tilbudsgiverne ønskede at indrettet lejligheder. Det var byrådet ikke særlig interesseret i. - Køberne har oplyst, at de vil indrette bygningen til deres advokatvirksomhed og i den forbindelse er indstillet på at tage vide pietetiske hensyn og dermed sikre bygningens markante udseende, tilføjer borgmester FolmerHansen. - I byrådet er der blevet udtrykt stor tilfredshed og glæde med den løsning, der er fundet til i forbindelse med salget, slutter han.