EMNER

Lukket for bøger og billetter, men åbent for enliges julemad

SINDAL:Det er ikke bare skolerne, der har lukket mellem jul og nytår. Bibliotekets afdelinger i Lendum, Lørslev, Astrup og Mosbjerg holder juleferie allerede fra den 18. december og åbner først igen den 2. januar 2005. Dog har hovedbiblioteket i Sindal kun lukket juleaftensdag og nytårsaftensdag. Sindal Turistbureau har lukket fra den 24. december til den 2. januar, og det betyder, at DSB-salget også er lukket ned. Der henvises til DSB i Hjørring og Frederikshavn. Mens nogle således lukker ned i anledningen af højtiden, så åbner andre institutioner deres døre. Som sædvanlig kan ældre enlige uden familie/venner tilbringe juleaften på Mosbjerg Ældrecenter eller juleaftensdag på Vendelbohjemmet i nogle timer. Der kræves 75 kr. for maden og tilmelding senest den 20. december