Lukket land en illusion

Mange af os kender det. Nogen af os kender det alt for godt. Lørdag eftermiddag kl. 14.00. Du tror, det er tid til afslapning efter en uges stress og jag. Måske skal du have sovet tømmermændene ud efter en våd fredag i nattelivet.

Du går målbevidst hen mod lænestolen, men lige inden den tunge ende rammer sædet, ringer det på døren. Skræk! Måske er det bare Jehovas Vidner. Men nej, der ringes insisterende videre på klokken. Åh nej, det var i dag, mormor kom på besøg, og resten af familien har inviteret sig selv op, for de skulle jo også lige sige hej. Du får mandet dig op og sætter sløvt det ene ben foran det andet, og begiver dig ud mod døren. Inden du åbner, sætter du det store familiesmil på. Hej! Velkommen til! Kom indenfor! Føl jer som var I hjemme! Pænt tøj! Er det nyt? Hjemlig hygge og åbne døre for alle. Du bekæmper din lyst til bare at smide dem alle sammen ud, og tage en fridag for dig selv. Selvom det ville være det nemmeste og måske behageligste. Men nogen gange må vi ofrer os, for at gøre andre glade - og måske ender vi selv med at hygge os. Det er ikke altid, vi har lige meget lyst til at åbne døren ind til vores egen lille dagligstue, for hvad mon der ville ske, hvis vi gjorde det? Vi ville få ødelagt vores eftermiddagssøvn, roen ville blive spoleret etc. Men nogle gange må vi altså gå på kompromis med, hvordan vi lige havde forestillet os tingene skulle foregå. Ikke sandt? Du forstår måske ikke, hvor jeg vil hen. Men lad mig så pensle det ud for dig: Drop illusionen om et lukket land, hvor ensretning hyldes, afvigelser fordømmes og hvor alt gerne skulle være som det var engang. Ja, jeg ved godt, at det kan være besværligt at åbne døren op til vores lille fredelige Danmark. Det skaber så mange problemer, ødelægger harmonien og tingene former sig måske ikke lige, som DU havde planlagt. Men måske er det sundt? Hvorfor ikke prøve at stille os nede ved grænsen og byde alle velkommen? Sige: Hej! Velkommen til! Føl dig hjemme! Sikke et pænt tørklæde, du har der! Er det nyt? Byd de nye på en kop kaffe, som var det din egen familie. Det klæder ikke vores land, at vi lader folk sidde udenfor, fordi de ikke lige passer ind i vores hverdag. Så her, folkens, er mit beskedne nytårsønske: Lad os få noget hjemlig hygge for alle! [ Martin Gregersen (f. 1988) er student anno 2007. Tidligere cafeteriemedarbejder. Sportsinteresseret, politisk nørd og generelt optaget af det samfund, der omgiver ham. Til februar begynder han på journalisthøjskolen i Århus. Frai dag fast på holdet af skribenter bag klummen ¿På kanrten¿. E-mail: martingregersen88@gmail.com