Lukning giver flere job til Nordjylland

Arbejdsmarked 1. juni 2005 06:00

} Lukningen af Tulips fabrik i Ringsted giver dobbelt så mange nye job som forventet til koncernens fabrik i Svenstrup. Oprindeligt var det planen, at 40 arbejdspladser skulle flyttes til landsdelen. Det tal er nu fordoblet til 80 nye ufaglærte arbejdspladser, oplyser Tulip til NORDJYSKE. Den endelige dato for lukningen i Ringsted bliver 2. september. Efter planen skulle fabrikken ellers have været lukket 1. maj. Det blev imidlertid udskudt, da afsætningen af pølser udviklede sig bedre end ventet, og indkøringen af et pølseanlæg på Tulips fabrik i Svenstrup tog længere tid end planlagt. Fabrikken i Ringsted producerer overvejende pølser, og når fabrikken lukker, bliver denne produktion altså flyttet til Svenstrup, Sdr. Borup samt Oldenburg i Tyskland. -hj

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...