Børnepasning

Lukninger afgøres den 25. april

903 underskrifter for vuggestuen

SKAGEN:På et ekstraordinært møde den 25. april beslutter børne- og kulturudvalget den endelig skæbne for vuggestuen samt hvilken børnehave, der skal lukke allerede i år. Børnehaven på Børne- og Ungdomsgården og børnehaven på Corasvej er i spil. Institutionerne er blevet bedt om at give deres mening til kende. Sidste frist er i dag. Baggrunden for nedskæringer og lukning af en børnehave er, at antallet af børn falder og falder og falder... Siden tankerne om at lukke institutioner blev offentliggjort, har især støtter for vuggestuen været på banen. I går afleverede en gruppe af forældre 903 underskrifter til fordel for vuggestuen til udvalgsformand Karsten Hemmingsen (V) og børne- og kulturudirektør Chresten Sloth Christensen. Karsten Hemmingsen vil ikke kommentere situationen i øjeblikket. - Men jeg ved, at institutionerne ønsker en hurtig afklaring. Vi beslutter os den 25. april, siger Karsten Hemmingsen. Det samlede byråd får mulighed for at drøfte lukningsplanerne allerede på prioriteringseminaret på onsdag. Her træffes ikke beslutninger.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst