Luksus på langfarten

Råstyrke, komfort og veloplagte køreegenskaber mødes på Hondas nye maxi-tourer

Langt, hurtigt, lækkert. Som en 2-hjulet Mercedes S-klasse er Honda's nye sportstourer parat til at transportere dig og din ledsager over store afstande med fin komfort og høj hastighed. STX 1300 Pan European afløser den meget kompetente, men også lidt kønsløse ST 1100, som har kørt uden store forandringer siden introduktionen i 1990, og selv om grundkonceptet er det samme, tilfører 2002-nyheden touringbegrebet en helt ny dimension af vitalitet. Opskriften hedder gennemgribende ny teknik med flere kræfter, lavere vægt og mere fremadrettet design. Formerne på den vindvenlige plast er blevet mere organiske og aggressive. Smuk er måske så meget sagt, men en slags hastig elegance har designet helt bestemt. Og hvis den optiske dynamik skruer forventningerne op, skuffes man ikke, når den rejsevenlige ekvipage sættes i gang. STX 1300 bevæger sig med en lethed, som var den en meget mindre motorcykel. Så man skal både passe på ikke at køre for stærkt og på ikke at komme for sent til sin aftale, fordi det er ret fristende at køre en omvej på den energiske Honda. Bedre bundtræk Motoren er som på forgængeren en langsliggende V4, som afleverer sin kræfter via er stort set vedligeholdelsesfrit kardantræk. Men dens slagvolumen er vokset fra 1084 til 1261 kubik, karburatorerne er erstattet af elektronisk benzinindsprøjtning, og topeffekten løftet fra 100 til 118 hk. Det er ikke verdens højeste ydelse, men udviklingsingeniørerne har disponeret motorkraften med vægt på drejningsmoment. Og det kan mærkes. Den store smidighed, som de maksimale 117 Nm giver, får V4'eren til at føles som en gigantisk elektromotor. 16-ventileren trækker silkeblødt og uanstrengt fra 2000 til til langt over 8500 omdrejninger, hvor det røde felt begynder. Først ved 9200 slår elektronikken benzintilførslen fra. Takket være det brede trækområde kan der i mange tilfælde spares en hel del på gearskiftene, men når den indre fartbølle skal have luft, er det en fornøjelse at veksle flittigt mellem gearkassens fem trin. Man kan dog også lade gearpedalen være og alligevel accelerere i hastigt tempo. SXT er nemlig seks procent lavere gearet, og sammen med mere motorkraft og lavere egenvægt gør de flere omdrejninger pr. km/t. mellemaccelerationerne ved overhaling mærkbart kvikkere. Selv motorlyden er en oplevelse på den store Honda. Ved passende adstadig touringkørsel er den blød og symaskineagtig, men når gasspjældene står på vid gab, slår V4'eren over i en snerren, som får en Alfa Romeo til at lyde som en halvkvalt Opel Astma. Bissekørsel er ganske rigtigt slet ikke STX'erens domaine, og det er for så vidt flintrende ligegyldigt, at den under testen viser sig at rykke hurtigere fra 0 til 140 km/t end en tunet Ducati Monster S4, men Honda'en bryder overbevisende med standardsynspunktet, at en stor rejsemotorcykel er både dvask og bange for sving. Her er køreegenskaber, som skulle kunne få touringfolket til at dreje af ved første motorvejsafkørsel og fortsætte turen på de snoede landeveje i stedet. Den køredynamiske lethed skal først og fremmest tilskrives Pan European's nye boksramme i aluminium, som gør STX 11 kilo lettere (15 kilo i ABS-udgaven) end forgængeren ST 1100 med stålstel. Men det gavner også styrevilligheden, at akselafstanden er gjort 55 mm kortere, og at 8,2 liter af benzinkapaciteten på 29 liter ligger i en separat lavtplaceret tank til gavn for tyngdepunktet. Så selv om vægten med fyldt tank og en voksen chauffør nærmer sig 300 kg, er STX legende let at manøvrere i langsom bytrafik. Og samtidig er den imponerende styrevillig og sporsikker på snoede landeveje. Men ligeud-stabiliteten lader noget tilbage at ønske. Motorcyklens forende er følsom overfor vejr og vind, og den bliver noget urolig, når der køres hurtigt på Autobahn. En teoretisk ulempe, vil nogle mene, men reelt et skår i et sæt ellers perfekte køreegenskaber. Vores testcykel var opdateret med et kit fra Honda, som bl.a. består af kraftigere aksler for og bag og stærkere bolte til baghjulets svinggaffel. Alligevel var der mere end almindelig storm over kørslen, når vi nærmede os tophastigheden på 225 km/t. Kombibremser med bid Men STX kommer sikkert ned i fart takket være Honda's Dual Combined-bremsesystem. Uanset om man trækker i styrets greb eller træder på pedalen, bremser motorcyklen med en korrekt kraftfordeling mellem forhjulets to 310 mm skiver og baghjulets tallerken på 316 mm. Også uden ABS skaber kombibremserne ekstra tryghed i fedtet føre. Ergononomi og komfort er ligeledes i topklasse på STX. Styr og fodhvilere sidder i en behagelig position, og sædets højde kan med en enkel mekanisme justeres i tre trin fra 77,7 til 80,5 cm. I laveste stilling rykker sædet desuden 12 mm frem, for det er sandsynligt, at piloten med de kortere ben også har lidt kortere overkrop og arme. Vores bagsædetester er godt tilfreds med sædets polstring og placeringen af greb og fodhvilere. Men hun bemærker, at de standardmonterede sidetasker begrænser pladsen til hendes støvler mærkbart. Chaufføren ønsker sig dog et hårdere sæde. Den bløde polstring lukker for blodtilførslen i hele bagdelen, og efter få timers kørsel bliver man nærmest følelsesløs i enden. En anden ulempe for STX-køreren er den kraftige varme, som stråler ud fra benskjoldene bag V4-motoren. På en kold dag i april eller november er det sikkert dejligt at kunne lune læggene lidt, men når den danske sommer byder på skyfri himmel, føles det som at sidde i en sauna med al tøjet på. I sauna bag kåben Den effektive kåbe med det høje glas er med til at holde temperaturen oppe. Og på en god sommerdag kan STX-køreren godt komme til at savne den svale brise af fartvind, som hører til oplevelsen at køre på motorcykel. Kåbeglasset kan justeres 60 mm i højden, men det kræver brug af værktøj, og vores testcykel havde desværre ruden oppe i maks. højde. Den 30.000 kr. dyrere ABS-variant af STX har servobetjent rudehejs på 188 mm (udover den manuelle). Taskerne, som rummer 35 liter hver, og som kan låses fast på cyklen, er standardudstyr. Og det samme er den komplette instrumentering, der holder køreren orienteret om klokkeslæt, udetemperatur, brændstofforbrug med mere. Nyttigt, men ikke altid lige let at aflæse, når solen står lige på. Trods de nævnte minuspunkter findes touring-motorcykler ikke meget bedre end denne Honda. Den eneste ulempe er måske, at STX 1300 er så inspirerende at køre, at de rejsende glemmer at nyde udsigten undervejs.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...