Aalborg

Lumb i unåde hos Bordinggaard

Michael Lumb ikke overrasket over, at han blev siet fra til U-21-EM. Forholdet til landstræneren Keld Bordinggaard er tilsyneladende ikke det bedste.

Michael Lumb fik en fin debut for Freiburg i Bundesligaen i fodbold.
Foto: Scanpix

Michael Lumb fik en fin debut for Freiburg i Bundesligaen i fodbold. Foto: Scanpix

Venstrebacken blev siet fra truppen i går til den forestående EM-slutrunde, og her var fravalget af Lumb nok mere overraskende for omgivelserne end for hovedpersonen selv. - Jeg kunne da godt have tænkt mig at være med, men et eller andet sted, så havde jeg set den komme. Der er sket nogle ting, som jeg ikke har lyst til at kommentere yderligere på, og det har hele tiden ligget lidt i kortene, så jeg var forberedt på det, siger Michael Lumb. - Selvfølgelig føler jeg mig forbigået, for jeg føler, at jeg havde en fortjent en plads i truppen, og jeg synes også, at det spil jeg har leveret i 14 kampe for AaB gør, at jeg fortjener en plads på den tur, siger Michael Lumb.