EMNER

Lund i svingdøren

Forbrydelsen II - afsnit 6

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Lund er låst på sporet, om det så skal koste hende jobbet, familie, velfærd, ære og liv.Foto: DR

Så røg Lund ud af svingdøren igen. Det er ved at være rutine for både hende og os, og måske lige lovlig meget rutine. Er det virkelig sådan i dansk politi, at man tages af en sag og degraderes, hvis man gør noget politisk ubelejligt i en vigtig efterforskning? Hvis svaret er ja, så trænger der til at ryddes op. Det er en ynk at se den chef, der ellers har bakket op og satset på hende, stå bleg tilbage efter at have ofret hende, og som en hund lade sig klappe trøstende af overchefen, der jo tydeligvis også er elskerinden. God hund, Brix. Der vanker nok en ekstra godbid. Men heldigvis er der jo endnu en chef ovenover, den unge, nye justitsminister med de højst uheldige spisevaner. Og han har hverken tid eller personlig vilje til at følge hverken fine fornemmelser eller vink med vognstænger. Han vil have svar, sandheden på bordet. Og han vil ikke lade sig tvinge til at danse efter Folkepartiets pibe. Det er et spændende spil, og det er nogle fine ryk, der tages med brikkerne mellem de store begivenheder. Som når major Søgaard stilfærdigt spørger sin chef, oberst Jarnvig, om han skal tage over - og obersten for første gang viser et lille tegn på svaghed. De to officerskammerater og kampfæller har tydeligvis en fortid, der har ført dem tæt sammen. Eller når ministerens sekretær og departementschefen giver sig til at skændes på gangen som om de var gamle kærester. Flot. Samtidig blev også de store linier rigtig store i aftes. Mondberg vågnede af sin koma - og var tydeligvis klar nok til ikke at lade sig presse til at fortælle sandheder. Og klar nok til at tage springet - og denne gang for alvor. Nu skal vi og hans efterfølger så prøve at regne ud, om han tog sit liv, fordi han ikke kunne bære ansvaret for sine grove politiske manipulationer (not!), eller fordi han simpelthen ville sikre, at hans viden forbliver hemmelig (heller not) - eller måske fordi han ikke kunne bære, at hans livs kærlighed (Anne Dragsholm) var blevet myrdet, bl.a. på grund af ham (måske, måske not) - eller om det overhovedet var ham selv, der tog springet. Og samtidig kom Præst ned af sit kors med hjælp fra Lund - der først fik øje på kadaverskiltet/hundetegnet på kirkegulvet - og derefter lod det ligge, da hun i løb eftersatte den formodede gerningsmand. Selv om hun ved, at Per K.'s skilt er overtaget af en anden. Og så blev det tid til at vente endnu en hel uge på at få mere at vide! Efter et afsnit med både et bryllup og (det modsatte af) en begravelse. Og et afsnit, der igen foregriber vor danske virkelighed: Her rasles sandelig også af et Folkeparti med krav om at give PET endnu flere beføjelser som følge af øget terrorfrygt. Har vi mon også en sandhedssøgende justitsminister?