USA

Lundbeck hårdt presset i USA

Endnu en kopiversion af Lundbecks antidepressiv Lexapro har fået markedsføringstilladelse i USA

Lundbeck mister store markedsandele i USA. Arkivfoto: Torben Hansen

Lundbeck mister store markedsandele i USA. Arkivfoto: Torben Hansen

DANMARK/USA:Det er det indiske medicinalselskab Lupin, der ifølge nyhedsbureauet Reuters, har fået grønt lys til markedsføring af den amerikanske lægemiddelstyrelse.

Patentet på Lexapro udløb i marts, og det har som ventet haft store konsekvenser for Lundbeck og selskabets amerikanske partner Forest Lab.
Forest solgte i regnskabsåret 2011/12 frem til og med marts Lexapro for 2,1 mia. dollar.

Forventer fald i indtægt

I 2012/13 ventes kopikonkurrencen dog at rundbarbere Forests salg til blot 215 millioner dollar.

Lundbecks venter i 2012 royalty-indtægter fra salget af Lexapro i USA på 500-700 millioner kroner.
I første halvår har indtægterne udgjort 511 millioner kroner. /ritzau/FINANS

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.