Lundbeck var bedste investering i maj

Aktier går op og ned - men Lundbeck kendte kun én vej i maj. Det var op. Aktien klarede sig bedst denne måned.

Lundbeck var bedste investering i maj

Investorerne køber og sælger aktier for at score en gevinst. Og var du én af dem, der købte aktier i medicinalgiganten Lundbeck i begyndelsen af maj - ja, så var du også én af dem, der havde en aktie, der klarede sig bedst blandt aktierne i C20-indekset.

Sammen med GN Store Nord blev Lundbeck den mest stigende aktie i det danske C20-indeks på børsen i København i maj. Aktien steg mere end 12 procent til 124,50 kroner.

Ifølge aktieanalytiker i Spar Nord Mikkel Duus-Hansen skyldes stigningen, at der er kommet godt nyt om koncernens nye antidepressivt middel.

- Lundbecks aktiekurs har været begunstiget af positive data på et nyt antidepressivt middel. Faktisk har aktien rejst sig med tæt ved 20 procent, siden nyheden blev kendt for investorerne 14. maj, siger analytikeren, der har gennemgået C20 for Ritzau.

Headset- og høreapparatsfabrikanten GN Store Nord var også en højdespringer med en stigning med mere end 12 procent. Og det overrasker Mikkel Duus-Hansen en smule.

- GN Store Nord kom med et solidt regnskab, men at den skal stige så meget overrasker mig lidt. Stigningen kan dog skyldes, at mange analytikere har fået et mere positivt syn på aktien efter regnskabet, forklarer Mikkel Duus-Hansen.

Købte du aktier i NKT, FLSmidth og Vestas, så havde du ikke en heldig hånd. Alle aktierne sluttede maj med et fald på omkring 20 procent

FLS droppede med 20,88 procent til en kurs på 315,70 kroner, NKT faldt med 21,72 procent til kurs 209,40 - mens månedens bundskraber Vestas faldt med over 28 procent og nu koster lidt over 36 kroner for en aktie.

Ud over de tre var også A.P. Møller-Mærsk, Nordea og Danske Bank i bunden, når det gælder afkast, og det har ifølge Mikkel Duus-Hansen en helt naturlig forklaring:

- Aktiemarkederne har generelt været ramt af kursfald i maj efter det græske kaosvalg og den politiske og økonomiske uro i Europa, og det rammer typisk konjunkturfølsomme aktier hårdt, siger Mikkel Duus-Hansen.

Hele C20-indekset er faldet næsten fem procent i maj.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst

Mest læste