Hjørring

Lundergård er klar til premiere

Lundergård Revyen serverer kongelig komik. 	Foto: Henrik Bo
Lundergård Revyen serverer kongelig komik. Foto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

Opdateret 29. april 2017 kl. 13:39

HJØRRING: Årets Lundgård Revy byder på både spas og seriøsitet. Eller sagt med instruktør Dorte Mørchs ord:

- Der er både sjov, tø-hø og alvor.

Dorte Mørch deler instruktørrollen med Anne Mette Nors.

Torsdag aften var der generalprøve, og fredag aften går det løs med premieren i Lundergårdhallen. Årets forestilling har titlen De lykkeligste i verden, og med åbningsnummeret er tonen slået an til en revy fyldt med fest og farver, god energi, og fængende musik og tekster. Alt sammen serveret af et stærkt og velspillende revyhold, der på scenen består af Pia Karstensen, Helle Larsen-Ledet, Lars Boelt, Sidse Holm, Morten Pedersen, Robin Haslund og Anne Mette Nors.

Andreas Svaneborg leder revyorkesteret, og Anders Budolf er hovedansvarlig for scenografi og lys. Hertil kommer en stor skare frivillige, der hvert år får det store revymaskineri til at snurre lystigt og velsmurt.

Ti forestillinger venter forude, og revyen plejer at trække mere end 5000 tilskuere til grin, alvor og tø-hø.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden