Skolevæsen

Lundergårdskolen bliver valgt fra

En stor andel forældre vælger skolen fra - skolen opfordrer til dialog

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

giv skolen en chance og undersøg sagen, før I vælger den fra, lyder opfordringen fra skoleleder Karsten Poulsen til forældrene.Foto: Henrik Louis

HJØRRING:Lundergårdskolen er den skole i kommunen, hvor flest børn, som ellers geografisk hører til skolen, vælger den lokale skole fra. Sådan har det være i de seneste år. I indeværende skoleår var der 29 børn, der valgte andre skoler, og dermed fik Lundergårdskolen 61 nye børn i børnehaveklasserne i stedet for de 90 nye skolebørn, der geografisk hører til skolen. - Vi har fire daginstitutioner i vores distrikt, men vi ser, at en relativ stor andel af de børn går glip af det gode, det er at gå på Lundergårdskolen. Antallet af forældre, der vælger os fra, er nogenlunde konstant, og vi vil så gerne i dialog med dem, der overvejer at vælge noget andet, siger skoleleder Karsten Poulsen. Han opfordrer forældre, der er i tvivl, til at komme på besøg og undersøge sagen. - Hvis vi kan komme i dialog med dem, kan de tage stilling på baggrund af noget, de ved noget om. Det er ligesom, når man skal handle, så undersøger man priserne både i Kvickly og Føtex, før man vælger. Vi vil gerne opfordre til, at forældre undersøger sagen, siger Karsten Poulsen. Han tror mange gange det bunder i fordomme eller manglende viden, når folk tror, at Lundergårdskolen nok er en dårlig skole, fordi der går så mange børn med udenlandsk baggrund. Lundergårdskolen lå som tidligere fortalt i NORDJYSKE nummer et i Hjørring Kommune, da den liberale tænketank, CEPOS, sidst for skoleåret der sluttede i 2006 udgav sin karaktersammenligning af, hvordan børnene klarede sig til afgangsprøven. - Vi skal invitere fordommene indenfor. Problemet er, at der er en masse forestillinger fra medierne om, at der skulle være massive problemer i større bykoncentrationer med mange tosprogede. Men vi er så heldigt stillede her, at vi har en blanding, der giver os en hel masse, siger Karsten Poulsen med henvisning til, at de tosprogede børn kun udgør 22,5 pct. og ikke langt over 50, som det kan være tilfældet i storbyerne. Ikke flere ballademagere Kommende forældre behøver ikke at frygte, at der skulle være flere ballademagere på Lundergårdskolen, fordi der er flere tosprogede børn. - Jeg mener ikke, vi har flere ballademager-problematikker end andre skoler. Vi har mange tilbud til dem, der har brug for det - Familieklassen (se anden artikel), støtteforanstaltninger, specialundervisning. Vi forsøger at forebygge i stedet for at reparere, når det er gået galt, og på den måde griber vi ind, inden det går helt skævt, siger Karsten Poulsen. Personligt kan han ikke huske, at han nogensinde har opgivet en elev eller har mødt en så stor ballademager, at han løb tør for tilbud. - Der kan være nogen, der har brug for et andet tilbud - måske en kombination af skole og praktik, et efterskoleophold eller noget andet, men så arbejdet vi hen mod det, siger han. Det kan dog forekomme, at nogle af børnene er anderledes i deres fritid. - Vi har børn, som i skolesammenhæng fungerer på en måde, men som fungerer på en anden måde, når de har fri. Vi kan godt have nogen, der laver noget skidt i deres fritid, men har det fint her. De kan være store børn, der er længe ude om aftenen, siger Karsten Poulsen. Gratis international skole Karsten Poulsen peger på, at der en masse gode ting i at gå på en skole, hvor børnene er ekstra forskellige. - Andre steder, f. eks i Århus, betaler forældre for at få deres børn til at gå på en international skole, her kan de få det gratis, påpeger Karsten Poulsen, der understreger, at det ikke går ud over de andre børn, at der er ekstra støtte til de tosprogede børn - det er nogle andre penge. En del af børnene fra Lundergård distrikt vælger privatskoler, og det undrer skolelederen, der også gør sig nogle tanker omkring emnet med en bredere kasket på end blot et Hjørring-perspektiv: Dannet i mangfoldighed - Jeg kan ikke forestille mig, at man vil betale for noget man kan få lige så godt her. Den store gevinst her er de bliver dannet i mangfoldighed, og samtidig ligger vi højere resultatmæssigt. - Det undrer mig, at vi har fået et samfund, hvor man ikke som det naturlige vælger det offentlige. Folkeskolen har i mange år været den kulturinstitution, der kunne samle rig og fattig, uddannede og uuddannede, men det frie valg har gjort, at den samhørighed ikke er der så meget, som den har været. - Jeg synes, det er synd og skam, for det er med til at skabe myter og fordomme, og det er skidt for samfundsudviklingen. - Det værste er, hvis man får et samfund, der er opdelt - for så får man ikke glæde af hinanden.