EMNER

Lundgården er på dagsordenen

Lundgårdens fremtid er på dagsordenen for kommunalbestyrelsesmødet mandag aften på kommunekontoret i Vrå. I forbindelse med en ombygning af Lundgården, er det på tale at lade kommunen overtage plejehjemmet, der hidtil har været selvejende institution. På dagsordenen er også lokalplanen for boldbanen i Løkken, de nye landsbytorvelaug, et par årsregnskaber og budgetforslag m.m. LØKKEN Ny præst hos metodisterne Efter sommerferien tiltræder pastor Mikkel Bræstrup som præst for Løkken Metodistmenighed. Han er allerede kendt af menigheden gennem det seneste år. Mikkel Bræstrup bor i Frederikshavn. Det er dog metodistmenighedens hidtidige præst, Poul Rasmussen, der taler ved sommermødet i Nr. Lyngby på søndag. Mødet holdes hos Vita og John Thomsen. Der indledes med evangelisk møde i haven, og bagefter er der hyggesamvær omkring kaffebordet. Menigheden understreger, at alle er velkomne. RUBJERG Sommerfest Rubjerg-Gølstrup Borgerforening indbyder til sommerfest i morgen på festpladsen. Dagen byder på børnedyrskue, tombola, gadefodbold og bydyst mellem Hundelev, Vittrup og Rubjerg. Om aftenen er der fest i "huset" med helstegt pattegris og dans til musik af trioen Young Boys. LØKKEN Ny sæson for spejdere KFUM-spejderne i Løkken, også kaldet, Havfolket, starter op igen efter sommerferien onsdag aften, 13. august. Både nye og "gamle" spejdere er velkomne. VRÅ Oprydning i Lunden I morgen arrangerer Vrå Beboer- og Erhvervsforening igen oprydningsdag i Lunden, og også denne gang startes der med kaffe og rundstykker. Frivillige er meget velkomne til at medbringe deres egne redskaber til arbejdet. VRENSTED Mangler to til bestyrelsen Vrensted Idrætsforening indkalder til ekstraordinær generalforsamling onsdag aften, 13. august, i klubhuset. Her skulle det meget gerne lykkes at finde to nye medlemmer til idrætsforeningens bestyrelse samt to suppleanter. VRÅ Ny sæson Baptistspejderne tager tirsdag hul på en ny sæson, og onsdag starter baptistkirkens juniorklub op igen. Juniorklubben har leg og snobnrødsbagning på programmet.

Forsiden