Lokalpolitik

Lunere vejr kan gøre Grønland selvstændig FORDELE: Lettere adgang til olie giver muligheder i løbet af 40-50 år

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

mindre is kan betyde både betyde bedre fiskeri og lettere adgang til den olie, der ligger under Grønlands smukke natur.

Et varmere klima på Jorden kan fremme Grønlands drøm om selvstændighed. Men en selvbåret økonomi ligger stadig 30-40, ja måske 50 år ud i fremtiden. Sådan lyder vurderingen fra professor Gorm Winther, Aalborg Universitet. Som en del af Det Internationale Polarår deltager han fra sit lille, godt fyldte kontor i forskningsprojektet POENOR, der handler om de polare regioners mulighed for økonomisk at stå på egne ben. Grønland er nemlig langt fra den eneste region af sin art. Også i Alaska, det nordlige Canada, Norge, Finland og Rusland prøver de oprindelige folk at skabe bæredygtige sammenhænge. Og Alaska viser, hvor godt det kan gå: - Olien i Alaska har bragt enorm velstand. Pengene bliver anbragt i en fond, og indtægterne fra investeringer i aktier, obligationer og jord har overhalet olieindtægterne. Hvert år får alle fastboende en social dividende på op til 5000 kroner. Ikke noget, de kan leve af, men et godt tilskud, der giver et tilhørsforhold, vurderer Gorm Winther. Olien og det varmere klima hænger sammen; for det kan blive nemmere at søge efter og siden indvinde olien, når isen trækker sig tilbage mange steder. Gorm Winther tvivler ikke på, at Grønland har enorme ressourcer af olie og naturgas - men at finde dem svarer til at lede efter en nål i høstak. At de store olieselskaber også tror på mulighederne ses blandt andet af Statoils - forgæves - boring til 300 millioner kroner på Jameson Island ved Nuuk. Når olien bliver fundet, skal den indvindes, og det tager tid. Der kan gå en halv snes år fra et fund til rentabel produktion. Dyrt bliver det under alle omstændigheder: Gorm Winther nævner canadisk olieindvinding ved Newfoundland, hvor en af de store udgifter hedder bugsering af isbjerge (!), så de ikke ødelægger boretårne. Også minedrift rummer store perspektiver på Grønland. Men akkurat som med olien tager det meget lang tid at komme i gang - og i den tid forventer selskaberne skattefrihed, fordi de løber en stor risiko. For øjeblikket forhandler Grønland og Danmark om en råstofaftale, der fordeler de fremtidige indtægter. Netop de indtægter skal være med til finansiere den selvstændighed, mange grønlandske politikere drømmer om. Men verdens største ø skal finde mange penge: - Det handler om at skabe en værditilvækst så stor, at den kan erstatte de 3,6 milliarder kroner i bloktilskud. Det vil vare mange år, understreger Gorm Winther. Varme fordele Det varmere klima kan få andre fordele for Grønland. Trægrænsen rykker nordpå, ligesom mulighederne for dyrkning bliver bedre. Man kan nu dyrkede grønlandsk dyrkede kartofler, og forsøg med gartneri er sat i gang. I det sydlige Grønland er de første forsøg med kvægavl gået i gang; men det varer længe, før alle kan drikke grønlandsk mælk. - Fiskeindustrierne kan besejles en større del af året, og torsken er ved at vende tilbage, så varmen har bestemt positive effekter, siger Gorm Winther. Til gengæld vil det varmere klima tø noget af permafrosten op. Men næsten alle byggerier er funderet i permafrossen jord, så den infrastruktur der allerede trænger hårdt til renovering, vil snart trænge endnu hårdere. Dog næppe så hårdt som i Alaska, for grønlandsk byggeri er sket efter et strengt bygningsreglement. Samtidig lurer en stigende urbanisering. Hjemmestyret vil gerne samle hovedparten af befolkningen i fire byer: Nuuk, Julianehåb, Sisimiut og Jakobshavn. - På langt sigt kan det blive en stor fordel, som det er på Island. Men det stiller meget store krav til nybyggeri, for allerede i dag er ventetiden på en lejlighed 12 år i Nuuk. Både at bygge nyt i stor stil og renovere den nuværende infrastruktur, når permafrosten tør - det bliver meget kostbart, mener Gorm Winther. Den omkostning er med til at sætte den lange horisont på økonomisk selvstændighed, som han sætter.