Lussing til VEB

Horsens-VEB10-3 Badminton, kval. til elitedivisionen HORSENS: Fusionsklubben Vendsyssel Elite Badminton arbejder seriøst på at blive det bedste nordjyske bud på en plads i landets bedste række, men at kræfterne fortsat ikke helt rækker til at fuldføre ambitionerne fik man et nyt bevis på i aftes, da holdet på udebane fik en forventet lussing af Horsens, der sluttede på femtepladsen i grundspillet i Elitedivisionen. Som det var tilfældet i weekenden, hvor VEB tabte 8-5 ude mod KBK, så måtte VEB også i aftes undvære en rygskadet Hans Melgaard. Fra tilskuerpladserne kunne han imidlertid se sportschef Peter R. Jensen gøre god fyldest i hans sted, da han sammen med Dorte Ledet sikrede VEB aftenens første sejr, da de vandt 2. mixeddouble overbevisende i to sæt over Nethe Bramsen og Claus Mikkelsen. - Jeg troede egentlig, jeg kunne nå at blive klar, men sådan gik det ikke, og måske er det også bedst, at jeg sparer mig selv, så jeg kan spille, når vi på tirsdag møder Gentofte hjemme. Skal vi have point i slutspillet, så er den kamp nok vores bedste chance, vurderer Hans Melgaard, som kunne se sine medspillere sikre yderligere to sejre i 3. herresingle og anden herredouble.OM Kampfakta: Enkeltresultater (med VEB's spillere nævnt sidst) 1. mixeddouble: Qung Hong/Tommy Sørensen-Quinten van Dalm/Christinna Pedersen 15-1, 12-15, 15-4 2. mixeddouble: Nethe Bramsen/Claus Mikkelsen-Peter R. Jensen/Dorte Ledet 5-15, 3-15 1. damesingle: Cai Jai Ni-Mette Sørensen 11-3, 11-9 2. damesingle: Tine Høy-Lotte Vestergaard 11-0, 11-2 1. herresingle: Peter Mikkelsen-Kasper Lund 12-15, 15-6, 15-6 2. herresingle: Hu Zhi Lang-Magnus Repsgård 15-4, 15-9 3. herresingle: Kristian Midtgård-Rune Dyhr Thomsen 15-8, 12-15, 13-15 4. herresingle: Anders Malthe-Allan Christensen 15-12, 15-10 1. damedouble: Qung Hong/Cai Jai Ni-Mette Sørensen/Dorte Ledet 15-11, 15-1 2. damedouble: Nethe Bramsen/Tine Høy-Lotte Vestergaard/Christinna Pedersen 15-6, 15-8 1. herredouble: Tommy Sørensen/Hu Zhi Lang-Quinten van Dalm-Rune Dyhr Thomsen 15-13, 15-11 2. herredouble: Peter Mikkelsen/Anders Malthe-Kasper Lund/Allan Christensen 12-15, 7-15 3. herredouble Kristian Midtgård/Claus Mikkelsen-Peter R. Jensen/Magnus Repsgård 15-7, 15-2