Lustrup med Sulstedsmag

De fleste har en forestilling om, hvad en hjemstavnsroman er. Men det er ikke sådan, hjemstavnsromanerne bliver i forlaget Athenes nye bogserie. Det er ikke erindringsbøger. Istedet bruges hjemstavnen som baggrund for en fiktiv fortælling. Allerede første bog viser dette. Bent Vinn Nielsen, der nu bor i Nykøbing Falster, tager udgangspunkt i den by, han blev født og voksede op i: Sulsted. Men i romanen "Labyrintbyen", der udkommer fredag, hedder byen Lustrup. - Romanen er forbundet med mine seneste romaner, der udspiller sig i en lokalitet, der hedder Lustrup. Jeg overvejede at skifte Lustrup ud med Sulsted, men det ville skure for meget, hvis jeg brugte en faktisk lokalitet og kombinerede det med fiktion. Samtidigt er der det med erindringer, at det man husker, er en særverden. På sin vis en fantasiverden. Jeg har ikke boet i Vendsyssel, siden jeg var 19-20 år. Sulsted er en anden slags by i dag, siger 52-årige Bent Vinn Nielsen. Navnet Lustrup udspringer af Sulsted. De tre første bogstaver er vendt rundt, og så er endelsen -sted erstattet med -strup. Men også på anden måde gør Sulsted sig gældende. - Man skriver jo i forvejen, om det man kender og bruger sit eget personlige liv i fortællinger. Og Lustrup er nærmest Sulsted. Jeg var faktisk ikke klar over, at der findes en by, der hedder Lustrup, da jeg fandt på navnet, fortæller Bent Vinn Nielsen. Handlingen udspiller sig i 1965. En dag, da en kæmpestor kølevogn brager ind og sætter sig fast mellem Brugsen og Lustrups Forsamlingshus. Det er faktisk sket i virkeligheden. Om end nogle år senere. Ellers er det mest atmosfæren, der stammer fra Sulsted og Vendsyssel. - Folk i Sulsted vil måske kunne genkende enkelte ting. Mest atmosfæren, men den vil folk i andre byer også nikke genkendende til. Det er sådan en atmosfære fra før, verden gik af lave, vurderer forfatteren. Forlaget Athene står bag initiativet med hjemstavnsromaner. Bent Vinn Nielsen var ikke sen til at takke ja, da han fik tilbuddet om at være første forfatter i serien. - Min første tanke var, at det kunne jeg godt tænke mig. En hjemstavnsroman skal nærmest laves på opfordring. Jeg tror aldrig, jeg kunne overtale mit eget forlag til det, lyder det fra Bent Vinn Nielsen, der fortsætter: - Hjemstavnsromanen er en næsten glemt genre. Men det er en fin genre. For at lave sin hjemstavnsroman har Bent Vinn Nielsen ikke været på researchtur tilbage til Sulsted. Istedet har han arbejdet på at finde den rigtige tone. - Jeg skriver først i hånden og har smidt en masse i papirkurven. Det har især handlet om at finde det rigtige tonefald til romanen, der kort fortalt handler om liv og død. Og om Lustrup. Og lidt om Sulsted. Og om "Labyrintbyen". Men hvorfor er det nu lige, at romanen har fået netop den titel ? - Det har en dobbelt betydning. Da jeg voksede op, var der træer langs alle veje, så man ikke kunne se noget. Man kunne blive væk og fare vild ganske kort fra ens hjem. Så er der også en sproglig labyrint i vendelbomålet. Man siger ikke noget direkte, men væver i stedet rundt i sted- og tidsbestemmelser. Det er også en labyrint, konstaterer Bent Vinn Nielsen.