Lyd og video i pakhuset

Tre dages festival i pakhus 4 på Aalborg Havn

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Jacob Kirkegaard er et af årets navne ved Apart-festival på havnen i Platform 4-pakhuset.

Lyd, video og quadrofoni. Platform 4 byder for andet år i træk på video- og lydfestival i dagene torsdag 17. til lørdag 19. september På programmet er - under torsdagsoverskriften Aperitif - de danske musikere Martin Hall og Tone, som i fællesskab giver cinema koncert, hvor musik, reallyd og levende billeder møder hinanden. Fredag hedder overskriften Apparat, og her tager moderne kunst livtag med koncerter, performance og installation, når navne som danske Goodiepal og Jacob Kirkegaard sammen med finske Kuupuu, tyske Niobe og Marc Matter og hollandske Xavier van Wersch overtager scenen. Den står for øvrigt midt i hallen, og derfor vil lyd, video og kunst være at opleve i et 360 graders lydlandskab. Såkaldt quadrofoni, som i praksis betyder, at lyden vil spille udefra og indad mod salens centrum og dermed scenen. - Vi ønsker, at publikum skal få en helt speciel oplevelse ved Apart Festival, siger projektleder Kristian Ravn-Ellestad. - Salen bliver opbygget på en måde, som vender op og ned på konventionerne, og vi vil gerne skabe et lydbillede, som ligger langt udover dét man normalt vil opleve til traditionelle koncerter og festivaler. Endelig står sidste aften - Apart - i pulsen og rytmens tegn, når musikere og visuelle kunstnere med navne som danske White Pony, tyske AGF danske Heidi Mortenson og Mc Jimmieee, belgiske Phollox og GRFX sammen med lokale Østsmadder Soundsystem går på. www.platform4.dk og www.apartfestival.dk