Lyde fra ræv opskræmte råvildt

Ukendt gau-gau-gau gav ballade i skoven

Dyr 1. juni 2003 08:00

Usædvanlige lyde fra en ræv igangsatte forleden en koncert af råvildt-bøv fra skovens kant. Ræven bevægede sig tilsyneladende flere hundrede meter mod vest, mens den nu og da kaldte: Gau-gau-gau. En mærkelig og vistnok ukendt lyd, der kunne minde en anelse om gæk fra en gås, men dybere og mere hæs. At dømme efter den måde, råvildtet tog på vej, var heller ikke dyrene vant til lyden. Der lød såkaldt smælen fra tre-fire områder, og hver gang ræven kaldte, skældte rådyrene ud. Ræven var ikke at se imens, og ingen ved, om det var den, der øjeblikke forud havde hjembragt bytte til hvalpe ved en grav. Rævemor passerede under en hochsitz (stige) hvorfra jeg holdt udkig, men det var ikke muligt at se, hvad hun løb med. Først lød det, som om hvalpene skændtes lidt ca. 150 fra min udkigspost. Graven kender jeg ikke, men hele dette spil er normalt. Først efter seks-syv uger begynder hvalpene at gå hjemmefra, og rævens arbejde med at forsørge f.eks. fem børn er omfattende. Utroligt sprog Måske var det en anden ræv, som kaldte lidt efter, men at den sære lyd var en rævestemme, lå fast. Derfor er det interessant, at heller ikke den gamle jæger og rævebogsforfatter Søren Vase, Koldby i Thy, har oplevet det beskrevne. Nyeste oplag af hans bog "Mikkel" er fra 1984. Heri beskriver han bl.a. rævenes mangeartede signaler, og han har siden fulgt al litteratur, også den udenlandske, om ræveundersøgelser. For det første er det usædvanligt for Vase at høre, at ræven i Lunden skov ved Overlade, Løgstør, brugte et tretoner kald. To korte kald er kendt, men vi skal næppe alligevel undre os, for ræve har et utroligt sprog. Det er optaget på bånd mange steder i verden, og bl.a. fortælles det (Tembrock) 1963) at rævens stemme spænder over hele fem oktaver. Den kan udstøde lyde med svingningstal fra 100 til 5.000 pr. sekund. 40 slags lyde Tembrock udskilte således 40 slags rævelyde, som han inddelte i 28 grupper, f.eks. kontaktlyde, hilselyde, advarsels- og forsvarslyde, parringskald o. fl. Kontaktlydene synes ifølge Søren Vase at spille den største rolle, og det er kendt af bl.a. jægere, at rævemor advarer sine hvalpe, eller at hun kalder på dem. En ræv kan også kalde, hvis en anden er borte. Måske kunne man forestille sig, at den omtalte skovræv forleden kaldte på en anden. Det sære er i den forbindelse, at den bevægede sig bort imens, endda så langt, at lyden til sidst fortabte sig. Hverken vi eller rådyrene i skoven bliver klogere på sagen. Både dyr og mennesker må ofte registrere sære oplevelser, som vi "kloge" søger forklaring på, men som dyrene alene reagerer på, hvis noget er unormalt. Det tror vi så, at rævens gau-gau-gau må have været. Bedst alene På min hjemvej spekulerede jeg på, om rævemor kunne have mistet en hvalp, som hun gik ud at lede efter. Heller ikke det vil blive opklaret. Rævehvalpe kan som små blive taget af f.eks. en duehøg eller hund, men skoven har p.t. ingen strejfende hunde, og nu er faren ved at drive over. Rævehvalpe er så store, at de er på vej fra gravene. De leger dog stadig og forundres over det, de møder på deres vej. I otte-ni ugers alderen begynder de at erfare, at man jager bedst alene, for når de første gang vover sig hjemmefra og er flere ifølge, laver de stort spektakel og fanger ingenting. Små specialister Af Søren Vases iagttagelser og bog lærer man, at hvad den store hvalp første gang har held med, det vedbliver den med at søge livet igennem. En fidus, som giver gode erfaringer, kan ræven således udvikle og træne, til det bliver dens speciale. Ræve har det ligesom mennesker: Resultaterne henrykker. Det man er god til, animerer til mere. Desværre er det derfor, visse ræve specialiserer sig i at tage rålam. For øvrigt bliver jeg mindet om, at det kan være svært at se, hvad rævemor kommer med, når man møder hende med bytte til hvalpene. Sagen er, at den store mundfuld ofte er en samling af, hvad hun har fanget. Det hænder, at hun bringer en hel mundfuld mus – eller (hvad Vase så engang) syv fasankyllinger. Hun er ved at slide sig op, især nu til sidst. Intet under, at det tærer med den idelige jagt. Hun kan slæbe en høne et par kilometer – uden at falde for fristelsen til at æde den selv.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...