Lygtepæle uden A

I Brønderslev by er S bagud på valgplakater - de har en anden taktik

Ved valgmødet i Hjallerup var alle partier repræsenteret, men om

Ved valgmødet i Hjallerup var alle partier repræsenteret, men om

BRØNDERSLEV:Her i demokratiets svar på børnenes juleaften, valgopløbet, er lygtepælene i Brønderslev by blevet pyntet med valgplakater i mange forskellige farver. Der er blandt andet grønne fra de konservative, røde fra enhedslisten, og orange fra liberal alliance. Venstre har været særligt flittige med plakater og hænger mange steder. Men en normalvis stor spiller i plakatbilledet glimrer i Brønderslev by med sit fravær: Socialdemokraterne og byens borgmester Lene Hansen er ikke kommet op at hænge i lygtepælene endnu.

Men det er med vilje, fortæller formand for fællesledelsen for de to socialdemokraternes partiforening i Brønderslev Kommune, Steen Christensen.

- De er på vej op, men nu har der lige været storm.

- Der er rigelig tid til valget, og det med at komme op og blæse ned igen, det er ikke det, vi satser på. Vi skal nok nå at få de plakater op, vi skal have op. Vi har en hel stab, der tager hånd om det i Brønderslev, siger han.

Partiet satser rigtigt meget på den personlige kontakt i valgkampen.

- Vi tror ikke på, at det er plakaterne, der gør udslaget i valgkampen. Vi tror, det er den personlige henvendelse. Vi har fået lavet noget rigtigt godt materiale, som vores kandidater er meget ivrige for at få delt ud, og vi har også vores roser, som vi skal gå gaden med overalt, fortæller Steen Christensen.

Når plakaterne kommer op, vil man ikke kunne se en masse forskellige ansigter derpå. Hos socialdemokraterne har man valgt, at det kun er borgmester Lene Hansen og partibogstavet A, der skal på plakaterne, og ikke de enkelte kandidaters ansigter.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.