EMNER

Lykke i en ny bjæskbog

Bodil Lykke udgiver sin egen bog om livseliksiren

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

I denne uge udkommer hendes egen bjæskbog så.

HIRTSHALS:Der var en tung arv at løfte, da Signe Hansen døde og efteerlod nogle herlige minder og heldigvis en masse gode bjæskopskrifter.

Heldigvis var der nogle dygtige bjæskbryggere, som gerne løftede arven videre og holdt liv i den vendsysselske tradition. En af dem er Bodil Lykke.

I mange år har hun været en stor del af Tornby Bjesklaug. I de seneste år har hun haft sin egen lille bjæskvirksomhed, hvor hun har lavet ædle dråber til både vendelboers og turisters store glæde.

I denne uge udkommer så Bodil Lykkes egen bjæskbog ”Essensen af nordjysk natur”, hvor hun videregiver en række af sine favoritopskrifter.

- Der er jo ingen grund til, at de skal gå i graven med mig, hvis andre kan have glæde af dem, smiler Bodil Lykke.

Bogen fortæller også om hendes interesse for naturen og de virkninger, som mange af urterne har ifølge folkemedicinen.

Bogen er krydret med fotos, som Morten Lykke har taget for sin mor, samt tegninger af Poul Andersen.

Fredag aften er Bodil Lykke til stede hos Hirtshals Boghandel, hvor interesserede kan få signeret deres eksemplar, men også få en smagsprøve på en af hendes livseliksirer. toto

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.