Lykke- lige danskere

Britiske forskere har fundet sammenhæng mellem helbred og økonomisk lighed - øget forskel på rig og fattig svækker samfundet, fordi både fattige, mellemgruppe og rige bliver mere stressede

Søren Beukel Bak
Glade danskere
Forskning 20. marts 2011 05:00

Danskerne er ikke verdensmestre i rigdom. Vores gennemsnitlige indkomst halter et godt stykke efter lande som USA, Singapore, Norge og Schweiz, og mange andre europæiske lande ligger på linje eller lidt foran os. Alligevel ender vi gang på gang oppe på medaljeskamlen ved verdensmesterskaberne i livskvalitet. Sammen med de øvrige nordiske lande og Japan (i hvert fald inden jordskælvet forleden...) stryger Danmark helt til tops, hver gang nogen giver sig til at forske i, hvem der er verdens lykkeligste folk. Ja, vi bliver endda ved med at besætte en af de første pladser i livskvalitet, selv om vi rykker nogle pladser ned i rigdom. På tabellerne over velstand holder Danmark sig for tiden lige akkurat inde på top ti. Topplaceringen i livskvalitet gælder den lidt luftige størrelse lykke, men den gælder også kontante, målbare tal: I forhold til andre rige vestlige lande - især Storbritannien og USA - har vi blandt andet færre kriminelle, færre teenagemødre, færre fanger i fængslerne og færre stofmisbrugere. Omvendt har vi bedre psykisk helbred og mindre stress og angst. Når det gælder fysisk helbred, halter Danmark stadig efter vore nordiske fæller, men vi haler ind på dem med støt stigende levealder. Smøgerne er nemlig ved at blive slukket. To engelske forskere har nu givet deres bud på, hvorfor de skandinaviske lande klarer sig så godt: - Lighed er bedre for alle. Og nøglen til bedre samfund i de vestlige lande ligger ikke i mere rigdom, men i lighed, konkluderer sundhedsøkonomerne Kate Pickett og Richard Wilkinson i bogen "The Spirit Level", der i høj grad er bygget op om tabeller fra FN's statistik.00 Den udkom tilbage i 2009 og har arbejdet sig op til en økonomisk bestseller, omend den endnu ikke er oversat til dansk. Men Christian Albrekt Larsen har læst den: - "The Spirit Level" åbner en ny dagsorden for forskning. Den giver et tankevækkende perspektiv på vores samfundsdebat, mener Christian Albrekt Larsen, der er professor i velfærdsforskning ved Aalborg Universitet. De to englændere taler ikke om lighed for enhver pris. I for eksempel afrikanske lande går vejen til bedre livskvalitet uden tvivl gennem mere rigdom til brede grupper af befolkningen; i dag er de lige, men på et meget lavt økonomisk niveau. Til gavn for alle Til gengæld har mange vestlige lande nået et stade, hvor yderligere rigdom ikke forbedrer det psykiske og fysiske helbred. Men øget lighed gavner både de fattigste, den store mellemgruppe og de rigeste; omend gevinsten for de rigeste er beskeden. - For de 20 procent med de laveste indkomster er fordelene åbenlyse. Man undgår mange af de problemer, som fattigdommen avler: Vold, teenagemødre, dårlige opvækstvilkår for børn og overvægt, for bare at nævne nogle, forklarer Christian Albrekt Larsen. Også den store midtergruppe, der i et land som Danmark er endog meget stor, får en bedre livskvalitet med mindre stress i et mere lige samfund. I samfund med stor økonomisk ulighed føler borgerne sig typisk mere stressede - og stress giver dårligere helbred både fysisk og psykisk, mener de to englændere. - I et samfund med stor økonomisk ulighed får indkomstens størrelse stor betydning for følelsen af succes eller fiasko. Og såvel vold som stofmisbrug udspringer ofte netop af en følelse af fiasko. Desuden bliver fristelsen til at begå økonomisk kriminalitet som en genvej til succes større i et ulige samfund, forklarer Christian Albrekt Larsen. Som eksempel på, hvordan økonomisk ulighed stresser middelklassen i England, peger han på privatskolerne: For mange i mellemgruppen bliver det et socialt pres, at de skal sende deres børn på dyre skoler - en standard, der er sivet nedad fra de rigeste grupper. Det kniber bare ofte at skaffe pengene. Større økonomisk lighed vil fjerne meget af det stress og det pres, der gør folk mindre lykkelige. For de rigeste grupper er gevinsten ved et mere lige samfund mere beskeden, men de vil leve i et mindre voldeligt samfund. - Modsat falder deres livskvalitet ikke, selv om de økonomisk skiller sig knapt så meget ud, siger Christian Albrekt Larsen. Gammeldags socialdemokrati Det kunne alt sammen lyde som et socialdemokratisk budskab. Men så enkelt er det ikke, mener AAU-professoren: - De to englændere tager ganske vist udgangspunkt i Storbritannien under Margaret Thatcher, hvor uligheden voksede. Men i dag har socialdemokraterne i mange lande intet imod, at nogen bliver meget rige, bare fattigdommen bekæmpes - så Pickett og Wilkinson ligger nærmere på linje med socialdemokraternes holdning for mange år siden. - Budskabet er snarere, at vi ikke nødvendigvis bevarer nutidens samfund ved at blive blandt de 10 rigeste lande - som jo er statsministerens erklærede mål for at bevare velfærden. - Men det vigtigste er heller ikke, at vi fortsat udbygger den offentlige service. Det vigtigste er, at vi ikke giver køb på ligheden, konkluderer Christian Albrekt Larsen på de to englænderes bog. Derfor bekymrer den såkaldte starthjælp ham. Det er den lave ydelse, som personer indvandret efter 2002 får i stedet for kontanthjælp. - Vi ved, at starthjælpen virker i et vist omfang, så flere finder et arbejde. Men vi ved ikke noget om, hvad der skal med dem, der ikke får et job - og det er over halvdelen. Dermed løber vi en stor risiko for øget fattigdom i jagten på begrænsede beskæftigelseseffekter, mener han og fortsætter: - Fremkomsten af en fattig underklasse er destruktiv for det danske samfund. Og det er langt mere destruktivt end stagnation i vores muligheder for yderligere at øge forbruget. Argumentet for økonomisk ulighed er ofte, at den giver mere dynamik i samfundet; der bliver økonomisk gevinst at stræbe efter. - Og det er et godt argument, som har været svært at modsige. Med "The Spirit Level" får venstrefløjen en mulighed for ideologisk oprustning til at gøre det, siger Christian Albrekt Larsen. For ham selv handler det ikke om ideologi, men om forskning: - Englænderne har åbnet for megen ny forskning, og vi har langt fra fundet alle svarene. Blandt andet konkluderer Pickett Wilkinson også, at økonomisk lighed styrker et lands evne til innovation - men nogen forklaring kan de ikke finde. Han håber, at bogen snart kommer på dansk. Den vil brage lige ind i den politiske debat, er professoren sikker på.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...