Lykkelig Krøldrup

ADANA: En storsmilende Per Krøldrup smed sin vante beskedenhed, da han efter 1-0 sejren over Tyrkiet kommenterede sin længe ventede landsholdsdebut. - En dyb aflevering smuttede fra mig lige i starten, men siden synes jeg, atdet gik udmærket. - Kort før kampen gav landstræner Morten Olsen mig besked om, at jeg ville komme på banen fra begyndelsen af anden halvleg, og jeg må indrømme, at jeg var mere nervøs end i en ligakamp for Udinese. - Men spillerne omkring mig - Niclas Jensen, Martin Laursen og Thomas Gravesen - kom med mange opmuntrende tilråb, og oplevelsen har klart forøget min selvtillid væsentligt. - Jeg glæder mig allerede til min næste landskamp - for selvfølgelig får jeg chancen igen. Spørgsmålet er kun hvornår, lød det fra Farsø-knægten, efterat en drengedrøm var gået i opfyldelse på Ocak Stadium I Adana. abel