Lokalpolitik

Lykkeligt tvangsægteskab opløst

Sæby Storkommune fik lov at eksistere i 35 år og ni måneder

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Der er blevet og bygges fortsat meget i Sæby. Arkivfoto: Carl Th. Poulsen

SÆBY:Det var delvis tale om et tvangsægteskab, da Sæby Storkommune så dagens lys 1. april 1970 ved en sammenlægning mellem seks og en halv kommune. Men det udviklede sig l lykkeligt. Alligevel er det nu opløst - med den nye sammenlægning, der har ført til dannelsen af den nye Frederikshavn Kommune. Sæby Storkommune var resultatet af en sammenlægning af den daværende Sæby Købstadkommune, en del af Understed-Karup Kommune og landkommunerne Volstrup, Albæk, Hørby, Torslev, Skæve og Sæby. Omklamring Da det lå klart, at der skulle gennemføres en kommunalreform lå det lige for, at Sæby og Volstrup blev sammenlagt. For Sæbys bymæssige bebyggelse strakte sig i forbindelse med en betydelig ekspansion efterhånden ind i Volstrup Kommune, der på den nærmeste omklamrede den arealmæssigt lille købstadkommune. Diktat Allerede i 1964 foreslog det daværende Hjørring Amtsråd, at en sammenlægning omkring Sæby også kom til at omfatte omkring halvdelen af Understed-Karup Kommune. Inden længe blev det også foreslået, at Hørby og Albæk kommuner indgik i en ny storkommune med Sæby som ”hovedstad”. Forslaget blev modtaget med skepsis, for i Albæk frygtede man, at det ville betyde nedlæggelse af den nye centralskole i Voerså. Den eksisterer dog stadig i bedste velgående. I Hørby var man betænkelige, fordi man forudså en nedlæggelse af byens håndværkerskole. Den blev hurtigt til succeshistorien Hørby Ungdomsskole. I Understed-Karup blev forslaget om deling af den gamle landkommune afvist. Modstanden var stor. Både de daværende Frederikshavn og Sæby kommuner ønskede at indlemme hele Understed-Karup for at undgå, at grænsen til nabokommunen kom for tæt bygrænsen. Det endte efter Kommunalreformkommissionens beslutning med en deling, der betød, at kommunegrænsen kom til at gå midt gennem Understed-Karup, midt mellem købstæderne Frederikshavn og Sæby. Der blev alvor tale om et tvangsægteskab, da Kommunalreforkommissionen dikterede, at også Torslev og Skæve kommuner skulle indgå i en ny Sæby Storkommune - et forslag, der heller ikke blev modtaget med den store begejstring i Sæby. Det gik godt Men hvordan er det så gået i de 35 år og ni måneder, Sæby Storkommune fik lov at eksistere? Skal der svares kort, må det være: Godt. I hvert rimelig godt. En personligt tilbageblik byggende alene på hukommelsen uden at dykke ned i arkiverne efterlader mange positive elementer. Således kan det konstateres, at især Østervrå, hvor glæden for at komme til Sæby bestemt ikke var synderlig stor, har oplevet en meget positiv udvikling - og helt galt er det heller ikke gået i en række af de mange andre landsbyer. På samme hammel Det hænger i nogen grad sammen med, at oplandet især i de første mange år sad på magten med over halvdelen af kommunens indbyggere bag sig. Det kom også til udtryk ved byrådsvalgene, hvor Sæby kom til kort, når der skulle tælles mandater. Langsomt gik udviklingen retning af trække på samme hammel. Og det har alle parter nydt godt af. Fem borgmestre Gennem årene har Sæby Kommune fortrinsvis haft borgerligt styre. Tre af de fem borgmestre har således været Venstre-folk, og en fjerde var også oprindelig Venstre-mand. Kun en enkelt socialdemokratisk borgmester blev det til. Kommunens første borgmester, afdøde Ingemann Christensen (V), kom fra den gamle Volstrup Kommune. Han ønskede ikke at fortsætte efter de første fire år. Det bragte nu afdøde Frede Fredborg Nielsen (V) på banen. Han bar borgmesterkæden i hele fire perioder. Borgmester for en dag Da han efter eget valgt stoppede som byrådspolitiker for at fortsætte i amtsrådet, blev han efter et gevaldigt postyr afløst af Hans Krarup Olesen, der ved valget stillede op for Venstre, men brød med partiet i konstitueringsfasen. Venstre-gruppen havde udpeget Finn Jakobsen (V) - nuværende regionsrådsmedlem - som Frede Fredborgs afløser. Finn Jakobsen blev gratuleret med valget, men kun i et døgn kunne han glæde sig til at skulle rykke ind på Sæby Rådhus i borgmesterstolen. For Hans Krarup brød med Venstre og skaffede sig et flertal uden om det parti, han i mange år havde været et engageret medlem af også på det organisatoriske plan. Senere sluttede han sig til Kommunelisten, der i en årrække havde stor indflydelse i Sæby Byråd. Uro Hans Krarup Olesens fire år som borgmester var præget af skarpe opgør i byrådssalen og uro i dagligdagens politiske arbejde. Venstre-folkene havde svært ved at tilgive udbryderen - og har vel egentlig aldrig gjort det. Uroen fortsatte i den efterfølgende byrådsperiode. Da Hans Krarup Olesen efter valget måtte konstatere, at han ikke kunne skaffe flertal for en fortsættelse som borgmester. I stedet støttede Kommunelisten Leif Bak. Også han måtte affinde sig med en hård oppositionspolitik fra Venstre, der gennem alle årene var byrådets største parti. Samarbejde En mere rolig periode fulgte, da Folmer Hansen (V) i 1998 indtog borgmesterstolen, som han fik lov at sidde i ni år- indtil ægteskabet med Skagen og Frederikshavn. Især Folmer Hansens sidste periode var præget af et bredt samarbejde i byrådet - et samarbejde, der gav flotte resultater og førte til, at kommunens i 90’erne vaklende økonomi blev bragt på fode. Fremskridt Et tilbageblik viser, at der skete store fremskridt på en række områder i Sæby Storkommunes levetid. Det gælder både ældreområdet, skoleområdet, fritidsområdet, erhvervsområdet og ikke mindst på det bosætningsmæssige. Byggeboom’et de seneste år har således ført til indbyggerfremgang, så Sæby Kommune ved ægteskabet med de to nordlige kommuner stillede med en kommune, der befolkningsmæssigt var større end den, der så dagens lys i 1970. Så alt i alt: Det har faktisk ikke været så ringe endda!