Lykken er derude

To svenskere har overvintret langt fra alt - i en fangsthytte i Sydkap

Sverige 24. september 2002 08:00

De er altså gale, de svenskere. Det kan da godt være, at vi er mange der har en drøm om at leve langt væk fra hverdagens stress, i pagt med naturen og følge årstidernes skiften på nærmeste hold. De fleste af os kan godt styre den bizarre lyst. Det gælder dog ikke 30-årige Oscar Andersson og 47-årige Svante Lysén, der tidligere på året levede drømmen helt ud. De to svenskere har overvintret i en fangsthytte i Sydkap, omkring en uges skivandring fra Ittoqqortoormiit i Nordøstgrønland. Vi mødte dem i Ittoqqortoormiit under deres "ferie-ophold" i civilisationen for et par måneder siden. Her kom de til efter godt et halvt år i Sydkap uden at have set andre mennesker end hinanden. - Det har hele tiden været meningen, at vi ville ud på et par lange ture på ski, og en af turene skulle altså gå hertil. Men det blev en noget barskere tur end planlagt. Sneen var meget blød, og vi lå stille nogle dage på grund af dårligt vejr, så i alt tog det os 17 dage at nå hertil, fortæller Svante. Turen tærede på kræfterne, og han tabte sig 12 kg undervejs. Blandt andet derfor er opholdet i Ittoqqortoormiit også blevet længere end de planlagte tre-fire dage, nemlig ti dage. - Vi skulle lige komme til kræfter igen, og så har vi da også nydt det sociale samvær her i byen. Vi er blevet inviteret til spisning og kaffemik hele tiden, men nu skal det også blive godt at komme "hjem" til hytten og ensomheden igen, griner Oscar. Og så må risene, pastaen og pulverkartoffelmosen igen tage over efter byens vilde luksus med svinekød, bananer og rigtige kartofler. Det er en blanding af en overvældende naturinteresse, en længsel efter at være fri for forpligtelser og så en trang til bare at være til, der har bragt de to mænd ud midt i naturen. De følger isens kommen og gåen, blomsternes farverige og korte liv, solens magt og dyrenes færden. De har kajakker og gummibåd med og udforsker omgivelserne. - Den største oplevelse indtil nu var dengang, vi fra et fjeld nær hytten fik øje på en flok narhvaler, der legede i fjorden. I lang tid svømmede de rundt, gned sig op ad hinanden og plaskede i vandoverfladen, fortæller Oscar begejstret. En anden gang var de klatret op på en klippeafsats og nød udsigten, da de selv følte sig iagttaget. To polarræve listede rundt og holdt nysgerrigt øje med de underlige tobenede væsner. Mange af både dyrene - foruden ræve og narhvaler har Oscar og Svante sneharer, moskusokser, ørreder og ryper som naboer - og naturscenerierne er foreviget med videokamera. De to har produceret fire korte programmer til det svenske tv's "Mitt i naturen", og de har timevis af optagelser til eventuelt at lave længere udsendelser senere. De glæder sig begge til at komme tilbage til Sydkap og se, hvordan omgivelserne har ændret sig i de par uger, der er gået. De bliver aldrig trætte af at se på isformationerne, dyrenes spor og lysets skiften. - Vi sørger også for at foretage os ting hver for sig. Måske går den ene ud og fisker den ene dag, og den anden tager videokameraet med en anden dag. På den måde har vi også hele tiden noget at snakke om, forklarer de. Selv om de ikke kendte hinanden voldsomt godt inden den frivillige isolation, så har det indbyrdes forhold været upåklageligt. - Det eneste tidspunkt, vi kan blive lidt irriterede på hinanden er, hvis vi har siddet stille i hytten i flere dage uden den store afveksling. Men ingen af os er særligt konfliktsøgende, så det fungerer fint, forklarer Svante. Tiden bliver også brugt til at læse bøger. I kilovis, bogstaveligt talt. De har mindst 30 kg litteratur med, og strømmen til lampen kommer fra "egen" produktion via en lille vindmølle og solceller. Og de er altså heller ikke mere isolerede, end at de har såvel VHF-radio som satellit-telefon med sig. Men det er dyrt at være i kontakt med omverdenen. - Det koster omkring 100 kroner i minuttet, så vi begrænser os til at sende en e-mail om ugen og ringe hjem en gang om måneden, sådan cirka, fortæller Svante. Han har en kæreste, der venter derhjemme, mens Oscar har en urolig mor og en misundelig far, der gerne ville have besøgt dem. De to svenskere har fået det meste af deres mad og en del af udstyret sponsoreret, og nogle ting har de lånt. Derudover kommer projektet til at koste dem omkring 100.000 kroner hver at gennemføre. Oscar har tidligere arbejdet som snedker, men har ikke noget job at vende tilbage til. Svante er konservator og fotograf på Naturhistorisk Museum i Göteborg, og har taget orlov. Det er i øvrigt ikke første gang. Tidligere har han "meldt sig ud af samfundet" og har boet dels nogle måneder på Spitzbergen og dels et år i Canadas Nordvestterritoriet - også i ødemarken. Det var for syv år siden, men interessen for de længere ophold i naturen er meget ældre. - Jeg var ikke mere end 12-13 år, da jeg begyndte at overnatte i de svenske skove, og efterhånden var jeg med på længere ture sammen med min far, som også er meget naturinteresseret. Hverken Oscar eller Svante kan sige nu, om de på et tidspunkt vil gentage succesen og af sted igen. Så langt rækker deres forestillingsevne slet ikke lige nu. Nu skal de bare hjem. Hjem til Sydkap.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...