Lykkesten af papir

Mariann Simonsen fra Stae håber på forfatterkarriere i kølvandet på debutbog

Litteratur 9. februar 2003 07:00

På papir er det nemt. Der findes lykkesten, som giver sin ejer, hvad han ønsker sig. Og nu håber Mariann Simonsen fra Stae så, at lidt af heldet breder sig til den virkelige verden. Børnebogen "Lykkestenen" med en samling af syv noveller må nemlig meget gerne være første skridt på vejen mod en karriere som etableret forfatter. - Jeg har altid haft lyst til at være forfatter, men det er først nu, jeg har fået ordentlig tid til det. Men om jeg virkelig kunne leve som fuldtidsforfatter ved jeg selvfølgelig ikke, siger Mariann Simonsen, som dog har forsøgt at se, om diciplinen rækker til det. - I sommerferien prøvede jeg, om jeg kunne sætte mig hver dag og skrive, og det gik godt. Til daglig er Mariann Simonsen koordinator på det internationale studiekontor på AAU, men fritiden er altid blevet brugt på at underholde. Dels som optrædende i HK Revyen i Aalborg og dels som fortæller af børnevenlige historier. - Mine egne døtre har aldrig været vilde med, at jeg fortalte mine historier, men når det kom til stykket er de alligevel altid blevet fanget af dem, fortæller Mariann Simonsen. Døtrene er nu flyttet hjemmefra og historierne i Lykkestenen er da heller ikke skrevet til dem, men derimod til forfatterens nevø. I første omgang kun beregnet til ham, men et forfatterkursus hos forfatteren Ove Andersen gav Mariann Simonsen blod på tanden. - Han sagde, at det her sagtens kunne udgives. Han ville ovenikøbet udgive dem på et nyt forlag, han selv ville lave. Det blev dog ikke til noget, fordi det blev for dyrt, fortæller Mariann Simonsen. Istedet trådte Svendborgforlaget Isager til, og i oktober kunne Mariann Simonsen så for første gang se sine egne ord på tryk. 500 eksemplarer blev sendt på gaden, og selvom salget endnu ikke er gået strygende, håber Mariann Simonsen stadig på mere succes. - Det her har jo været en helt ny proces for mig, hvor jeg har lært branchen at kende. Og noget af det, jeg slet ikke havde tænkt på er markedsføring. Jeg er jo ikke kendt, så det er klart, at bogen ikke bare sælger sig selv, så det prøver jeg nu at gøre noget ved, siger hun. Udover kontakten til pressen har Mariann Simonsen selv gjort benarbejdet for at få bogen ud i de aalborgensisike boghandler, efter at flere havde fortalt hende, at den ikke kunne købes. - Og skulle de bestille den hjem blev prisen det dobbelte. Det kunne jo ikke passe, siger hun. Siden udgivelsen har Mariann Simonsen allerede skrevet syv nye noveller til endnu en bog - syv for at der skal være en højtlæsningshistorie til hver af ugens dage - ligesom hun tumler med ideen til både en børnebogsserie og en voksenroman. - Men nu holder jeg en pause. Jeg gider ikke skrive til skuffen mere, så nu vil jeg se om ikke jeg kan få noget mere udgivet, siger Mariann Simonsen. Hun har endnu ingen aftaler med et forlag og tygger stadig på, om hun skal vende tilbage til Isager eller om hun skal forsøge sig hos de store forlag. Imens hun gør det fortsætter ideerne med at komme strømmende. Især på gåturene til fjorden, hvor hun stort set altid er sikker på at få bid. - Nogen gange har jeg måttet løbe hjem for at få skrevet min idé ned, og jeg kan sagtens lave et udkast til en novelle på en eftermiddag, siger den produktive forfatter. Og skulle hun endelig løbe tør eller slå panden mod udgivelsesmuren for mange gange har hun andre planer. - Så vil jeg lære at spille klaver, griner hun.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...