EMNER

Lykketoft går af som formand

Socialdemokraternes formand tager nederlaget på sig og går nu af som partiets formand.

VALG:Det var en synligt rørt Socialdemokratisk formand der gik på talerstolen i Jazz House i København og erkendte nederlaget. Han fortsætter i partiet men efter nederlaget bliver det ikke som formand. - På torsdag vil jeg mødes med partiledelsen og vi vil tale om hvad der nu skal, hvad der skal ske, siger Mogens Lykketoft. Formanden går af efter et historisk dårligt resultat for partiet. - Det er et urimeligt dårligt resultat. Vi har manglet slagkraft mod en maskine, der fik overbevist vælgerne om, at der ikke var forskel på partierne, siger han. Hvem der skal overtage posten efter Mogens Lykketoft ville den nuværende formand ikke give et bud på.