EMNER

Lynet slog ned i Stenum

STENUM:Stuehuset blev reddet, men der brændte to længer, da der mandag sidst på eftermiddagen udbrød brand hos Karina og Jesper Christensen, Løkkensvej 288 ved Stenum. Lynet slog ned i den ene længe, og branden bredte sig til endnu en længe. De brændte begge to. Falck-folkene havde en del arbejde med at få slukket branden i halm og hø, der måtte overpøses med vand. Beredskabschef Jens Anker Gere fortæller, at branden havde godt fat, da Falck måtte køre i pendulfart mellem brandstedet og Tolstrupvej i Brønderslev for at hente vand ved en brandhane.