Fodbold

Lyngby får ordentlig øretæve hjemme mod Viborg

Lyngby blev kørt helt bagud af dansen på hjemmebane og tabte 0-5 til Viborg FF i 1. division.

Lyngby fortsætter med at påføre sig selv smerte i den næstbedste danske fodboldrække.

Lørdag tog superliganedrykkeren hjemme imod Viborg FF i 1. division, og det blev en kamp, som man i Lyngby næppe vil huske tilbage på med glæde.

Lyngby fik en øretæve og tabte opgøret 0-5, hvilket er anden gang i opstarten i den nye sæson, at Lyngby taber stort.

19. august var det Thisted, der hjemme ordnede Lyngby 4-0, og nedrykkerens målscore lyder efter syv kampe på 9-15.

Cheftræner Mark Strudal kunne se gæsterne komme foran ved Mikkel Knudsen kort før pausen, og i anden halvleg gik det helt galt for hjemmeholdet.

Der var spillet få minutter, da Viborg kom foran 2-0 og derefter faldt scoringerne kontinuerligt gennem halvlegen til slutresultatet 5-0.

Mikkel Knudsen scorede en gang mere for Viborg og noterede sig dermed for to mål i opgøret.

Med sejren ligger Viborg på andenpladsen efter syv kampe med 12 point. Lyngby er nummer otte med otte point.

FC Fredericia vandt hjemme 3-1 over topholdet HB Køge, som stadig har 15 point på førstepladsen, mens hjemmeholdet er nummer tre i rækken.

Næstved vandt hjemme 3-1 over FC Roskilde.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst