Lynge Jakobsen går ind i AaB-bestyrelse

Fodboldklubbens fratrådte direktør bliver fra oktober medlem af AaB's bestyrelse.

Lynge Jakobsen går ind i AaB-bestyrelse

Lynge Jakobsen sagde for nylig farvel til fodboldklubben AaB, som han har repræsenteret som spiller, sportsdirektør og direktør.

AaB-legenden slipper dog ikke kontakten til den nordjyske fodboldklub, for den 1. oktober indtræder han i klubbens bestyrelse.

Lynge Jakobsen er udpeget af AaB's amatørafdeling, AaB af 1885, som afløser for Jørn Simonsen, der i 12 år har repræsenteret amatørafdelingen i det professionelle selskabs bestyrelse.

- Jeg ser frem til at komme i gang med de nye og spændende udfordringer såvel i bestyrelsen i AaB A/S som i 1885-regi, siger Lynge Jakobsen til AaB's hjemmeside.

Formanden for AaB af 1885, Jesper Møller, ser frem til samarbejdet med Lynge Jakobsen.

- Jeg vil gerne takke Jørn Simonsen for det store stykke arbejde, som Jørn har udført for AaB af 1885 i AaB A/S-bestyrelsen i 12 år.

- Når det er sagt, så er vi glade for, at Lynge Jakobsen har takket ja til indtræde i bestyrelsen, siger Jesper Møller.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.