Lynge: Normalt samarbejder vi

AaB's sportsdirektør mødes med utilfredse fans i næste uge og håber på en positiv dialog.

Lynge Jakobsen har det bedst med, at AaB bruger egne folk i startopstillingen.
Arkivfoto: Torben Hansen

Lynge Jakobsen har det bedst med, at AaB bruger egne folk i startopstillingen. Arkivfoto: Torben Hansen

Fronterne mellem superligaklubben AaB og klubbens fans har været trukket skarpt op i den seneste uge, men snart får parterne mulighed for at diskutere tingene ansigt til ansigt. Sportsdirektør Lynge Jakobsen skal i næste uge mødes med bestyrelsen i AaB Support Club, og her står balladen efter forårspremieren mod FCK øverst på dagsordenen. - Vi havde allerede inden kampen mod Lyngby aftalt et møde, og det er ikke usædvanligt. Vi mødes som regel en tre-fire gange om året, og vi har almindeligvis et tæt samarbejde, siger Lynge Jakobsen. Sportsdirektøren understreger endnu engang, at man ikke er på vej til at lukke ned for udebaneafsnittet til AaB’s udekampe i Superligaen. - Hvis tingene foregår som de har gjort i de 16 år, jeg har været i AaB, så bliver det ikke aktuelt at føre truslen ud i livet, påpeger Lynge Jakobsen.