Lynge: - Vi er blevet svagere

AaB's sportsdirektør Lynge Jakobsen erkender, at AaB er kommet svækket ud af endnu et transfervindue.

Lynge Jakobsen har det bedst med, at AaB bruger egne folk i startopstillingen.
Arkivfoto: Torben Hansen

Lynge Jakobsen har det bedst med, at AaB bruger egne folk i startopstillingen. Arkivfoto: Torben Hansen

Lucho og Kjetil Wæhler har begge forladt AaB, og det er især sidstnævnte, der vil blive savnet på banen. - Kjetil Wæhler er en dygtig spiller. Han var kaptajn for vores hold, så selvfølgelig giver det os en ide om, at vi ikke er blevet forstærket i dette vindue, måske tværtimod, siger Lynge Jakobsen. Det er ingen hemmelighed, at det er den økonomiske situation, som har været afgørende for den defensive tilgang til transfermarkedet. - Med den økonomi, der er blevet præsteret de senere år, så er vi simpelthen nødt til at stoppe op og kigge på udgiftssiden, så vi kan få omkostningerne bragt ned, siger Lynge Jakobsen. Farlige investeringer Sportsdirektøren er klar over, at mange af klubbens fans havde drømt om, at AaB ville præsentere flere spektakulære spillere, men han gør samtidig opmærksom på risikoen ved at bruge store beløb på spillerindkøb. - De regnestykker, der siger, at hvis man tager spillere ind, så får man en bedre placering, som giver øgede indtægter og deltagelse i Europa, dem ville vi følge, hvis vi var stensikre på det. Men hvis man laver sådan en investering uden at opnå resultaterne, så får man problemer på bundlinien, siger Lynge Jakobsen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden