Fodbold

Lynge: - Vi forlænger med Wæhler

AaB vil forlænge aftalen med klubbens anfører Kjetil Wæhler. Den 35-årige nordmands kontrakt udløber til sommer.

AaB's sportsdirektør, Lynge Jakobsen, melder hårdt ud efter sejren over OB,
Foto: Scanpix

AaB's sportsdirektør, Lynge Jakobsen, melder hårdt ud efter sejren over OB, Foto: Scanpix

Kjetil Wæhler er efterårets bedste AaB'er bedømt på de "bolde" NORDJYSKE Mediers journalister uddeler efter hver Superligakamp. I AaB er tilfredsheden med veteranforsvareren også så stor, at klubben nu vil forlænge med ham. - Kjetil kan selvfølgelig lave fejl og koste et mål, men generelt er han utrolig stabil. Han lever meget professionelt og seriøst, og er på den måde en fantastisk ambassadør at have i truppen. Også i forhold til de unge spillere. Jeg ser meget gerne, at de spejler sig opad ham, roser sportsdirektør Lynge Jakobsen. Han håber derfor, at det lykkes at blive enig med nordmanden om at forlænge den kontrakt, der ellers udløber til sommer. - Vi er i dialog med Kjetil, og begge parter har givet udtryk for, at vi gerne vil fortsætte samarbejdet. Så må vi så se, om vi ikke også kan blive enige om betingelserne. Jeg afventer også stadig at få det endelige budget for 2012, siger AaB’s sportsdirektør. Kjetil Wæhler har selv udtalt, at han sagtens kan forestille sig, at han fortsætter karrieren i fem år mere.