Lynge: Vinduet er lukket for os

Hos superligaklubben AaB bliver der ikke travlhed før transfervinduet lukker i næste uge.

Lynge Jakobsen har det bedst med, at AaB bruger egne folk i startopstillingen.
Arkivfoto: Torben Hansen

Lynge Jakobsen har det bedst med, at AaB bruger egne folk i startopstillingen. Arkivfoto: Torben Hansen

- Som det er i dag, er transfervinduet allerede lukket for os, siger Lynge Jakobsen. Udmeldingen bliver givet med det forbehold, at der kan dukke noget op i sidste øjeblik, men sportsdirektøren har på nuværende tidspunkt ingen tilbud på nogen af spillerne i AaB's trup. - Og vi har ikke haft noget konkret de seneste uger. Der er jo altid meget prikken, når transfervinduet er åbent, og agenterne vil gerne se, om de kan lave nogen handler. Men der har ikke været noget, siger Lynge Jakobsen. Han har i transfervinduet sagt farvel til Kjetil Wæhler og Lucho. I øjeblikket har AaB Anders Kaagh og Pól Jóhannus Justinussen på prøve, men lige meget hvordan det går, er der altså ingen af dem, som i følge sportsdirektøren skal sætte næsen op efter at få tilbudt en kontrakt i denne omgang. - Det ligger jo i det, jeg har svaret. Der kommer heller ingen spillere ind, lyder det fra Lynge Jakobsen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Chok for socialdemokrater: Thomas Kastrup takker af som borgmester
Luk