Fodbold

Lynges tegnebog er tom

Der venter et roligt transfervindue for AaB. Sportsdirektør Lynge Jakobsen er tilfreds med truppen og har heller ingen penge til indkøb.

Sportsdirektør Lynge Jakobsen er ikke stor tilhænger af kunstgræs i Superligaen.
Foto: Scanpix

Sportsdirektør Lynge Jakobsen er ikke stor tilhænger af kunstgræs i Superligaen. Foto: Scanpix

Selv om superligaklubben AaB netop har haft Herlev-topscoreren Andreas Kaagh på gæstevist, så er det ikke fordi, sportschef Lynge Jakobsen sidder på nåle for at hente nye fodboldspillere ind, når transfervinduet åbner til januar. - Jeg tror, at vi får det mest rolige transfervindue i meget langt tid. Jeg forventer faktisk ikke, at vi vil forsøge at få noget nyt ind. Vi har de spillere, som vores budget og rammer rækker til, fastslår Lynge Jakobsen. Som sportsdirektør kan Lynge Jakobsen godt drømme om at hente den ene og den anden store kapacitet til klubben, men det bliver ikke aktuelt. - Det er selvfølgelig også under skyldig hensyntagen til økonomien. AaB's økonomi trænger stadig til at blive strammet op, og det er en vigtig opgave for klubben som helhed, erkender han. Derfor vil sportsdirektøren heller ikke afvise at skære ned i truppen til januar. - Det vil altid være en mulighed. Hvis vi får henvendelser på vores spillere, så er vi altid parate til at lytte. Men den fase er vi slet ikke inde i endnu, understreger Lynge Jakobsen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst