AaB

Ung AaB-forsvarer udlejet til Jammerbugt FC

Forsvarsspilleren er blevet udlejet til 2. divisionsklubben frem til udgangen af året

Arkivfoto: Torben Hansen

Arkivfoto: Torben Hansen

FODBOLD:Nikolaj Lyngø udlejes til 2. divisionsklubben Jammerbugt FC indtil 31. december 2018, hvor forsvarsspillerens kontrakt med AaB udløber.

Midterforsvaren kom til AaB fra partnerklubben Aalborg KFUM som 12-årig og efter ungdomsophold i Aabybro I.F., Jetsmark I.F. og Vejle Boldklub, kom han tilbage til AaB som U/17-spiller.

Siden sommeren 2017 har den 20-årige midterforsvarer været en del af AaB’s Superligatrup.

- Vi har været rigtig glade for at have Nikolaj Lyngø i truppen, og vi ønsker ham al mulig held og lykke i fremtiden, udtaler sportsdirektør Allan Gaarde.

- Desværre havde han ikke udsigt til meget spilletid her, så nu får han mulighed for at spille en masse i Jammerbugt FC, og vi ved af erfaring, at det er en god klub at udvikle sig i, siger Allan Gaarde.

Nikolaj Lyngø fik i maj Superligadebut for AaB i en udekamp mod AC Horsens.

- Det var en drøm, der gik i opfyldelse, da jeg fik min debut i Superligaen. AaB er den klub, jeg har været i det meste af min ungdom, så jeg stolt over, at jeg opnåede at få debut, siger Nikolaj Lyngø.

- Nu glæder jeg mig til at få mere spilletid på et godt 2. divisionshold, hvor jeg forhåbentlig kan udvikle mig yderligere. Jeg har også tidligere spillet deroppe (i Jetsmark I.F., red), så jeg kender mange i og omkring klubben, udtaler den 20-årige forsvarsspiller.

Nikolaj Lyngø opnåede én officiel kamp for AaB.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst