Lyngså klarer ikke skærene

Lyngså 10. oktober 2006 06:00

LYNGSÅ: Lyngsås fodboldherrer i serie 3 fik slemme tæv i hjemmekampen mod Fjerritslev. Fjerritslev sad fra kampens start på det hele, og scorede næsten efter behag. Det var som om, at Lyngsås spillere ikke havde forstået, hvor vigtig kampen var. Der manglede vilje og gejst over hele linien. Lyngså prøvede engang imellem at spille sig igennem, det lykkedes nogle få gange, og man må sige, at Michael Møller var den store synder. Han misbrugte igennem hele kampen 3-4 helt oplagte chancer. Da man gik ind til teen i pausen førte Fjerritslev 4-0 I 2. halvleg var det igen Fjerritslev, der startede bedst gæsterne øgede hurtigt til 7-0, inden Lyngså fik reduceret på et godt gennemspil, hvor Thomas Thomsen, der var kommet på banen i anden halvleg, scorede på et fladt indlæg ved bageste stolpe. Fjerritslev øgede lidt efter til 8-1, inden Lyngså til sidst i kampen scorede til slutstillingen 2-8 ved Michael Møller. Lyngsås chance for overlevelse i serie 3 er forspildt. Lyngsåp stillede med disse spillere: Claus Jensen, Henrik ”Brød” Jensen, Bjarne Hansen, Morten Pedersen, Jens Ole Thomsen, Carsten Vejrum, Nicolai Hansen, Michael Jensen, Brian Mellergaard, Thomas Jensen, Thomas Thomsen, Morten Sørensen

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...