Lyngsåbog øger interessen for lokalhistorien

Historie 10. januar 2003 01:00

LYNGSÅ: Bogen "Glimt af Lyngsås 600 årige historie", der blev udgivet i forbindelse med Lyngsås 600 års jubilæum sidste år, har øget interessen for at dykke ned i rødderne. Endda i sådan grad, at bogens tre forfattere - Ole Christensen, Børge Trangeled og Einar Frederiksen - har besluttet, at man vil forsøge at få dannet en lokal stuediekreds eller forening. I de seneste måneder er der indleveret en del materiale, blandt andet flere gårdbilleder og et historisk sognekort af ældre dato. Desuden har en kvinde fra Skive, der er født i Lyngså, skænket en gammel læsebog, som i begyndelsen af forrige århundrede blev brugt til undervisning på Lyngså Skole. Og da man i forvejen råder over en del historisk materiale, er grundlaget i orden for en studiekreds eller forening. Derfor er alle interesserede indbudt til at møde op på Værestedet i Lyngså på mandag.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...