Lynmål og hattrick af Sonny Jakobsen

Thisted FC-angriberen scorede efter 11 sekunder og fulgte op med to mere

David Højmark
Sonny Jakobsen scorede hattrick for Thisted FC. Foto: Bo Lehm
Thisted 3. september 2016 18:29 - Opdateret 3. september 2016 18:34

THISTED: Han er brandvarm for tiden, TFC-angriberen Sonny Jakobsen.

Det beviste han igen lørdag i lokalopgøret i Thisted, hvor spillerne fra Jammerbugt FC allerede efter 11 sekunder måtte se deres tidligere holdkammerat slå til med et af sæsonens hurtigste mål i dansk topfodbold.

Det var endda gæsterne, der gav bolden op. Få sekunder senere var den erobret, og da Mikkel Aggers afslutning blev halvklaret, fulgte Sonny Jakobsen op og gjorde det med sin første boldberøring til 1-0.

Senere i første havleg gjorde han det også til den misvisende pausestilling 2-0, og da Jammerbugts spillemæssige overtag i kampens afslutning var overstået, fuldbyrdede han hattrricket efter et kontraangreb.

Til allersidst fik gæsterne reduceret to gange ved Christoffer Hansen og Nicklas Sørensen, men de tre point gik til thyboerne, som med maksimumpoint for fem kampe nu kan se frem til et topopgør på lørdag ude mod nummer to fra Brabrand IF.

Jammerbugt FC indtager femtepladen i 2. divisions gruppe tre og har fem point op til Aarhus Fremad, der indtager den fjerdeplads, som giver adgang til oprykningsspillet.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...