Nordjylland

Lynsalg af nordjyske lejligheder

Ifølge nye tal fra Boliga går salget af lejligheder især stærkt i et nordjysk område

Arkivfoto: Lars Pauli

Arkivfoto: Lars Pauli

NORDJYLLAND: Det kan gå rigtig stærkt, når man først har sat et ”Til Salg-skilt” i vinduet på sin ejerlejlighed. Det vidner nye tal fra Boliga om.

Det er dog ikke ligegyldigt, hvor i landet man bor, men Nordjylland er tilsyneladende et godt sted at sætte lejligheden til salg.

I Region Nordjylland får hver fjerde solgt sin lejlighed efter bare 14 dage. Til gengæld er det kun godt hver tiende i Region Sjælland og Syddanmark, der sælger i løbet af 14 dage.

I Nordjylland skyldes den gode statistik ikke mindst Nørresundby, hvor hele 38 procent af lejlighederne handlet i 2016 er solgt inden for de første 14 dage.

Indehaver af Nybolig i Nørresundby, Palle Ørtoft, er ikke overrasket.

- Det er, fordi det er en helt ny bydel, hvor man transformerer industri til velbeliggende ejerlejligheder. Byen udvikler sig, og man skal bare lige over vandet i forhold til Aalborg, så det er ved at blive en temmelig attraktiv bydel, siger han til Boliga.

Priserne i Nørresundby ligger fortsat under priserne i Aalborg, og det er to- eller treværelses lejligheder, der efterspørges.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst