Lynskifte hos Hobro: Molberg til Premier League

Den unge forsvarer bliver sendt af sted uden en eneste kamp for førsteholdet

Alexander Molberg. Foto: Dannie Rosenkrantz
Hobro IK 10. august 2018 17:26 - Opdateret 11. august 2018 07:27

FODBOLD: Hobro er godt i gang med at "lave en Drexler", idet klubben har lejet forsvarsspilleren Alexander Molberg ud til den engelske Premier League-klub Wolverhampton Wanderers FC.

Den 1. juni lavede Hobro IK en toårig aftale med talentfulde Alexander Molberg, der kom til klubben efter kontraktudløb med OB. Men inden 19-årige Alexander Molberg overhovedet har haft en officiel kamp i Hobros trøje, så spiller han altså for Wolverhampton Wanderers FC frem til nytår, og den engelske klub har en købsoption, der gør det muligt at købe Hobro-spilleren fri efter udlånsperioden.

- Vi hentede Alexander til Hobro IK, da vi kunne se et stort potentiale i ham, og det potentiale er der nu andre, der har set. Alexander har fået muligheden for et lejeophold hos en stor klub i England, og den mulighed vil vi ikke stille os i vejen for. Det er en god udviklingsmulighed for Alexander, der bliver en del af et rigtig godt setup i Wolverhampton Wanderers FC, lyder det fra Hobros sportschef Jens Hammer Sørensen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...