Lyrik i cykellygtens skær

:Lyrikcafé hvor lokale læste og fortalte om deres bevæggrunde for at digte

Litteratur 28. oktober 2002 07:00

- Digtet hedder Alternativ psykologhjælp, og det er nok den vigtigste grund til at jeg skriver digte. 38-årige Anni Lie kaldte sig selv en skabsskuffedigter, men hun havde alligevel mod til at læse sine digte op for en lille kreds, da der søndag eftermidag var Lyrikcafé i Skolegade. Digtene havde titler som 11. september, Singleton og Ung en gang, og handlede netop om de tanker hun havde gjort sig om terrorangrebet 11. september, om at være single og om ikke længere at være helt ung. En anden lyriker fortalte, at han havde glædet sig til at høre, hvilke digte de andre havde med. - For hvad er et godt digt, spurgte Knud Erik Larsen, der i det civile liv er håndværker på Ørskov og gav sit bud på, hvordan han gerne ville skrive digte. For eksempel om det specielle ved årets sidste aften. Hanne D. Klausen er folkeskolelærer, og hun bruger humoren i sine digte. Lidt a la Per Højholts Susanne, der havde en mening om den lille bitte avis Information. Hanne D. Klausens hovedperson havde intet navn, men til gengæld havde hun en mening om et aktuelt emne: Det musiske hus og nedenstående er et uddrag af digtet: Nu Kurt ik". Han gider ikke mere kultur......Vi var til Jarre koncert og vi sluttede af i Skagen på Skansen med Sussi og Leo....Han er bleg ham Leo også for bleg. Det er ik" noget for mig. Men Susi hun er pæn. Et lille nips....Kurt fik hendes autograf midt på maven..... Ved du hvad. Nu det der musiske de er ved at bygge her i byen. Jeg vil foreslå at de spiller der i det hus det musiske. Der vil komme mange til Sussi og Leo. De ved jeg. Der må være plads nok i det hus. Og så liger det centralt på samme tid. Spids nu lige dine ører. Jeg vil foreslå at Sussi udstiller malerier på kunstmuseet. Jeg gør det. Altså foreslår det for borgmesteren. Det kræver mod at gå op til borgmesteren, Men jeg gør det. JA.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...