Hobro IK

Lys forude for Gotfredsen

Hobro-spilleren håber snart at kunne træne med holdkammeraterne igen

Foto: Nicolas Cho Meier

Foto: Nicolas Cho Meier

FODBOLD:En lyskeskade har længe plaget Nicholas Gotfredsen, men Hobro-spilleren er nu i klar bedring.

Under holdets træningslejr i Tyrkiet har Gotfredsen endnu ikke været i stand til at deltage i træningen med holdkammeraterne, men det er et spørgsmål om tid, før det sker.

- Det går fremad, og jeg er meget positiv. Jeg håber at kunne gå med i træningen onsdag eller torsdag, så det er dejligt, at der er lys for enden af tunnellen nu, siger Nicholas Gotfredsen.

For skadesforløbet har været langt mere problematisk end håbet.

- Det har bestemt taget længere tid end forventet, og jeg har også været ude i alle mulige alternative tanker med urtete og nåle, som faktisk også har hjulpet mig, men vores fysioterapeut har jo også ret, når han siger, at en lyskeskade bare tager tid, siger Nicholas Gotfredsen.

Allerede i slutningen af 2017 var han plaget af lyskeskaden, så da han dengang meldte sig klar til en hjemmekamp mod AC Horsens, var det uden at være helt kampklar.

- Jeg har fortrudt, at jeg spillede den kamp. Det var noget ungdommelighed og fightergen, der tog over der. Det kan være godt i nogle situationer, men i andre situationer kan det være det værste i verden, fordi man kommer til at presse citronen for meget, siger Nicholas Gotfredsen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst