Lys og glæde

Maria Stensgård

Maria Stensgård

KØBKE:Christen Købke (1810-1848) regnes i dag for at være den ypperste repræsentant for guldaldermalernes særegne kunst. En storhedstid i dansk kunst. En tid, som vi fortsat nyder godt af og inspireres af, hvad Golden Days Festival i København er et levende eksempel på. En event, som løber af stablen hvert eneste år, og som har gjort det siden 1993. Indtil 2002 med særlig fokus på guldalderen, hvor mange af byens kulturinstitutioner stillede skarpt på perioden med kunstudstillinger, musik, litteratur og teater. Herefter har Golden Days udvidet sin tidshorisont og er dette år, 3.-26. september, centreret omkring 1700-tallet under overskriften: Globalisering, gossip og grådighed, men det er en helt anden historie. I år er det imidlertid 200 år siden, at Christen Købke blev født, hvilket blev fejret med udstillingen ”Mestermøde” på Ny Carlsberg Glyptotek denne sommer, hvor Christen Købke blev sammenstillet med den samtidige tyske landskabsmaler Caspar David Friedrich (1774-1840), som igen vidner om det udsyn, som guldaldermalerne repræsenterede. De forstod, at de var en del af den europæiske kulturarv, hvis rod er at finde i antikken. Selv Christen Købke, som levede de fleste af sine få leveår inden for Københavns volde, fik med et rejselegat mulighed for at tilbringe to år uden for Danmark. Han rejste først til Venezia og herfra videre til Rom og tog afslutningsvis til Capri og til Napoli sammen med kunstnerkolleger. En periode, som tilføjede endnu mere lys og glæde i hans billeder. Men hvorfor lade sig gribe af en af 1800-tallets malere en smuk efterårsdag i september anno 2010? Jo, netop fordi Christen Købke er en af de malere, som på forunderlig vis forstod at forevige stemningen mellem sommer og efterår via motiver fra sit nærmiljø. En tilstand, hvor naturens højtid langsomt må bukke under og endnu en gang dø for senere at genopstå. Melankoli koblet med en særlig ærefrygt for naturen ses bl.a. i maleriet, hvor en ensom skikkelse går på stien langs Sortedamssøen. Et snapshot fra 1838, der ligesom de øvrige guldaldermaleres værker har været med til at forme vores bevidsthed om det ideale danske landskab. Et maleri, som synes beåndet af den samme sjæl som B.S. Ingemanns ”Op, al den ting, som Gud har gjort”. Allerede som 12-årig begyndte Christen Købke på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København tilskyndet af forældrene, fru Cecilie Margrethe og bagermester Peter Berendt Købke. En gigtfeber ramte ham som 11-årig, hvilket betød en lang rekonvalescensperiode; det satte skub i tegnearbejdet. Hvad skulle man ellers lave som sengeliggende og/eller stillesiddende? Her sprang tegnetalentet i øjnene bl.a. ved de fine portrætter af søskende, forældre og andre mennesker i nærmiljøet, som Christen Købke skabte. Han begyndte herefter på tegneskolen på Kunstakademiet, og året efter blev han optaget på professor C.A. Lorentzens malerstue, hvor han arbejdede med kopiering af portrætter af de store mestre. I 1827 blev han første elev på modelskolen, men pga. lærerens død blev han allerede i 1828 optaget som elev på professor C.W. Eckersbergs malerskole, hvor han blev indtil 1832. I bakspejlet betragtes han som dennes mest begavede elev og opleves af mange som dygtigere end mesteren. Han forstod Eckersbergs budskab om detaljerede, realistiske naturstudier og forstod samtidig at videreudvikle det. I modsætning til Eckersberg, som yndede at undlade alt det uskønne, f.eks. idealiserede han både skildringer af naturen og af mennesker, var Christen Købkes fokus ikke først og fremmest komposition, men udviklingen af en levende kolorit, som ikke mindst ses i hans livagtige portrætter af f.eks. den lille pige Ida Thiele og vennen Fredrik Hansen Sødring begge fra 1832. Det er svært at lade være med at blive nostalgisk, når man ser de smukke billeder fra en tid, som ikke er mere. Tankevækkende er det dog, hvordan et menneske, som levede så tæt forbundet til sin familie - selv efter at være blevet gift bosatte det unge par sig i forældrenes hus - og samtidig så koncentreret om miljøet i og omkring København, formår at være på højde med datidens internationale kunstidealer. Christen Købke synes på stilfærdig vis via sit følsomme sind at være i stand til at formulere og formidle tidsånden. At det ikke altid gik lige let, er der flere beviser på. F.eks. blev han grebet af religiøse grublerier samtidig med en næsten barnlig beundring af billedhuggeren H.E. Freund og dennes fascination af antikken. Christen Købke fik problemer med at integrere de mange modsatrettede værdier, som de naturvidenskabeligt orienterede studier, antikkens skønhedsidealer, kristendommen og den herskende nationalisme repræsenterede. Fascinationen af antikken mundede dog ud i et af Christen Købkes første hovedværker ”Parti af afstøbningssamlingen på Charlottenborg” 1830. Ser man på Christen Købkes livsværk, der for alvor fik opmærksomhed 40 år efter hans død, er der dog ingen tvivl om, at han formåede at tilegne sig tidens idealer og tilføjede et personligt strejf, som senere har gjort ham kendt langt ud over Danmarks grænser. Og når man dertil føjer kunsthistorikeren Hans Edward Nørregaard Nielsens beskrivelse af ham: I barndommen var han ”en god og kærlig dreng” og som voksen en kunstner, der knap kendte til ondskab, hvorfor der er ”så mageløst venligt inde i hans billeder”, så forstår man måske hans succes som kunstner. MARIA STENSGÅRD POULSEN er cand.mag. i kunsthistorie og dansk, Aarhus Universitet 2009. Censor i billedkunst og dansk ved lærer- og pædagoguddannelsen. Skribent ved North Art Magazine. Gift og mor til tre børn.