Lys på løbere breder sig
Klub i Aalborg får positive tilbagemeldinger fra andre trafikanter
AALBORG: Kender du det? Bedst som man tror, at vejen er fri, kommer en mørklagt og næsten usynlig motionsløber stæsende i vintermørket.
Men sådan er det ikke hos klubben MotionNord. Her gør løberne en stor dyd ud af at vær synlige i trafikken. Igennem hele vinterhalvåret har de løbet med refleksveste/-jakker, løse reflekser, lysende bånd, lygter og små lamper.
- Vi er alle selv bilister, og ved hvor vanskeligt, det kan være at se en mørk løber inde fra en bil på en mørk vinteraften, der måske også er både regnfuld og diset. Der er nok gået lidt sport i synligheden i år, og det har bredt sig til hele flokken, siger motionstræner Morten P. Andersen.
Det bølgende lyshav af løbere får også mange positive tilbagemeldinger fra folk, der passeres under løbeturene, og det har været med til at tænde lyset endnu mere.
MotionNord har base i Aalborg og mødes to gange om ugen ved Stolpedalsskolen, hvorfra der løbes ud i flok. Flere af klubbens flittigste løbere træner mod den helt store udfordring, som VM i halvmaraton i København i slutningen af marts.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.