Lys sommerkoncert

Kunst 7. juni 2003 08:00

koncert Beethoven, Chaminade, Koppel og Mozart Der var tilsyneladende tale om en velbevaret hemmelighed, da symfoniorkestret startede sin sommersæson, kun den forreste tredjedel af hallen var (tyndt) besat med trofaste koncertgængere. Det var synd, for der var meget at tage med sig hjem denne aften: flotte solister, en ny spændende dirigent og et veloplagt orkester. Med Beethovens Prometheus ouverture tegnede orkestret og Aeschbachter med sikker hånd den lyse stemning for resten af programmet, musiceret med en dejlig mozartsk lethed, så man allerede her sad og glædede sig til aftens hovedprogrampunkt efter pausen, Mozarts store g-mol symfoni. Men forinden kunne man glæde sig over et par fine solistpræstationer og en dansk uropførelse, nemlig Anders Koppels koncert for tuba og orkester, spillet af orkestrets tidligere tubaist Mattias Johansson. Koppel havde valgt at præsentere tubaen i en række karakterroller, som man normalt ikke forbinder med dette usædvanlige soloinstrument, spændende fra det introvert eftertænksomme til den elskovssyge romantiker ("Will you give me love"), og den sofistikerede elegantier til bal (om end med momentane tømmermænd), ikke at forglemme instrumentets egen baggrund i militærmarchen. Kun i den korte langsomme midterdel stod tubaen og frøs i en splittet klangsats. Hele værket var præget af varme, humor og den særlige psykologiske karaktertegning, som vi kender fra Carl Nielsens senere værker. Mattias Johansson var suveræn i sin fremførelse med en tone som fløjl, der føjede en lidt vemodig tegning til Koppels karaktertegninger. Forinden havde fløjtenisten Delia Aldela, vinderen af konservatoriets årlige solistkonkurrence, fremført en concertino af Cécile Chaminade, et fransk romantisk stykke musik fra starten af århundredet. Den unge fløjtenist leverede et usvigelig sikkert sammenspil med orkestret med en tone, der var slank, lys og vibrerende. Kun i de kraftigere passager savnede man hos Aldela en dynamisk gennemslagskraft i forhold til orkestret, men det netop er en af de ting man kun kan lære sig i koncertsituationen. Og så blev det endelig tid til Mozart og hans g-mol symfoni, trods mol tonearten et dejligt lyst og let værk, og det programpunkt, som tydeligst viste dirigenten Matthias Aeschbachters særlige kendetegn. Hans og orkestrets Mozart blev en aldeles fortryllende oplevelse, præget af energi og fremdrift, altid med en retning og intensitet i den musikalske formning. Den smukke anden sats var ren solskin, uforfalsket Mozart. Opførelsen havde dog én svaghed, nemlig en manglende rytmisk præcision i de hurtige ydersatser; men den var til at bære, når man betænker hvad man fik til gengæld, ikke bare toner, klange og rytmer, men levende musik. Tore Mortensen Beethoven, Chaminade, A.Koppel, Mozart. Aalborg Symfoniorkester. Dir.: Matthias Aeschbachter. Solister: Delia Aldea. Aalborghallen, onsdag aften.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...