Hjørring

Lysekroner fra kirke reddet ved brand

Gørtler-værksted i Hjørring dog hårdt medtaget

Onsdag morgen udbrød der brand hos en gørtler i Hjørring.Foto: Hans Ravn
Onsdag morgen udbrød der brand hos en gørtler i Hjørring.Foto: Hans Ravn

Opdateret 09. juni 2022 kl. 10:49

HJØRRING: Onsdag morgen klokken tyve minutter over otte udbrød der brand hos Gørtler & Metalsliberi på Hedevej i Hjørring

Indehaver Jesper Christiansen var rendt et lille ærinde fra værkstedet, hvor der netop var blevet arbejdet med en vinkelsliber.

Røgen kunne ses et godt stykke væk, og flammerne havde godt fat, da brandmændene nåede frem.

Ved middagstid kom en kran for at løfte taget af værkstedet, og det bliver måske nødvendigt at opføre et helt nyt.

- Men det kan jeg ikke forholde mig til lige nu, lyder det fra Jesper Christiansen, der selv bor privat lige ved siden af.

Blandt hans opgaver er restaurering af kirkebelysning, og da branden brød ud var der blandt andet et par lysekroner fra en kirke i Nordjylland på værkstedet.

- Men der er ikke sket noget med dem. De er gamle og kan jo ikke bare sådan erstattes, lyder det fra Jesper Christiansen, der nu skal til at finde ud af, hvor virksomheden kan drives videre, indtil situationen er afklaret på den nuværende adresse.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden