Mariagerfjord

Lyseslukker på Skivevej

HÆRVÆRK:Kære unge mennesker, som natten til 29. december var så venlige at slukke vore juletræer. Vi takker, for selvfølgelig skal vi ikke brænde lys midt om natten, det er jo alt for dyrt. Vi syntes bare, det var så flot med lysene, der strålede på træet under den nyfaldne sne. Det så så hyggeligt ud for sene nattevandrere, men det var I nok ikke enige i. Det var synd, at I ikke kunne finde kontakten, men måtte gribe til hærværk, rive kæden i stykker og stjæle pærer. Slukket blev de, og vi må leve med, at vi skal købe nye lyskæder næste år. Vi er mere bekymret for, hvad det næste bliver, som I føler jer kaldet til at hjælpe med. Ikke alle er jo begejstrede over den slags julehjælp. I har nok moret jer, men handlingen er alligevel hærværk. Vi kan købe en ny juletræskæde, men rene straffeattester er ikke til salg ret mange steder, så tænk over det næste gang. For øvrigt kan vi se, at I er amatører. Ingen professionel efterlader så tydelige fodaftryk i sneen. Vi kunne følge dig lige til døren. Vi forventer selvfølgelig en passende undskyldning snarest.

Breaking
Så er det besluttet: Farvel til mundbind og coronapas i næste uge
Luk