Frederikshavn

Lysets by illumineres

Der sættes spot på udvalgte bygninger

FREDERIKSHAVN:Når Lysfestival 2004 løber af stabelen sidst i marts, bliver det svært at være gadelygte i Frederikshavn. I helt usædvanlig stil vil flere af byens kendte bygninger overskygge de gængse lyskilder, når lysdesignere fra hele Danmark dyster om den bedste udsmykning. Lysfestival 2004 sætter Frederikshavn på landkortet som Lysets By i dagene tirsdag den 23. til søndag den 28. marts. Borgere og besøgende i Frederikshavn kan glæde sig til at se byens kendte bygninger i nye (lys)klæder, når professionelle lysdesignere fra både arkitektbranchen og underholdningsbranchen forvandler blandt andet krudttårnet og politistationen til prægtige og utraditionelle lyskilder. Konkurrencen foregår på tværs af faggrænser. - Formålet med Lysfestivalen er at skabe et forum, hvor arkitekter inden for belysningsfaget og fagfolk med forstand på musik- og teaterbelysning kan mødes for at supplere hinanden og få det bedste ud af begge fag, fortæller koordinator og medarrangør Tove Varmløse. Lysdesignerne er sat sammen ipar, en fra hvert fagområde, og skal konkurrere om det bedste resultat. Publikum kan sammen med dommerkomitéen være med til at bestemme hvilket design, der skal vinde, og der bliver virkelig noget at stemme om. Vi kan vente os en storslået oplevelse, for det er en flok meget kompetente lysdesignere fra hele landet, der deltager i festivalen, oplyser ToveVarmløse. Lysfestival 2004 er den første af sin art i Danmark og betragtes som startskuddet på en årligt tilbagevendende begivenhed i Frederikshavn. Frederikshavn kan i år pryde sig med titlen som kulturkommune, og Lysfestival 2004 er et af flere store projekter, der kommer til at prægebyen i løbet af kulturåret. Man kan følge med i både Lysfestivalen og byens mange, andre aktiviteter på www.kulturkommune.frederikshavn.dk